Oh Land melder ud: Det gør ondt

25/01/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Lasse Lagoni/ TV 2
Nu fortæller X Factor-dommeren at det ikke var en nem beslutning.

Mest læste i dag

Endnu en gang har TV 2 blændet op for X Factor og den nye sæson er nu i fuld gang. I fredags var det tid til 5 Chair Challenge, hvor dommeren Oh Land skulle vælge, hvilke deltagere hun vil have med videre i konkurrencen.

Hun valgte at give 15-årige Louise Westergaard en stol til at starte med. Men da der ikke var flere stole, men stadigvæk deltagere tilbage, som Oh Land ønskede at få med videre, så var det Louise Westergaard, der trak det korteste strå.

Det fik flere seere til at kritisere Oh Lands beslutning og kaldte det blandt andet "snotdumt", at Louise Westergaard blev valgt fra. Det skriver Ekstra Bladet.

Derfor blev det sådan

Oh Land, der også går under det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, erkender over for Ekstra Bladet, at det ikke var et let valg.

“I den unge kategori er talentmassen så stærk, at alle fravalg gør ondt.  Der er mange tanker og overvejelser, som jeg gør mig som dommer - blandt andet at det samlede puslespil skal gå op, så jeg ikke har to deltagere, der minder for meget om hinanden,” forklarer hun om baggrunden for at sortere Louise Westergaard fra.

Ikke endegyldigt farvel

Men selvom  Louise Westergaard blev valgt fra, så kan det sagtens være, at hun får en chance til i konkurrencen. Det er set i tidligere sæsoner, at fravalgte solister bliver samlet op af den dommer, som har grupperne.

I fredags afsnit gav Louise Westergaard udtryk for, at hun var klar på at hoppe ombord i en gruppe, hvis muligheden byder sig. Oh Land håber også, at Thomas Blachman, der har grupperne, tager Louise eller en af de andre deltagere, der ikke fik en plads på Oh Lands hold, med videre i konkurrencen.

Anbefalet til dig