Det er et år siden, at Oh Land valgte at takke af som dommer i X Factor. Efter tre år var det tid til, at der skulle ske noget andet, og her et år efter har Oh Land så fundet ud af, hvad det skal være.
Hun har nemlig scoret sig hovedrollen i en ny spillefilm.
Billed-Bladet har talt med den 36-årige musiker, der tidligere har haft enkelte roller i film, men hun har ikke haft en hovedrolle, som hun nu har landet i filmen ‘ For Evigt’.
“Det er ikke min skuespildebut, men det bliver en kæmpe udfordring, fordi der er meget, jeg skal lære,” fortæller Oh Land til Billed-Bladet, inden hun fortsætter:
“Jeg sidder og terper lige for tiden, men jeg skal heldigvis også bruge det med, at jeg kan synge i filmen” fortæller hun.
Vi skal otte år tilbage for at finde Oh Lands debut som skuespiller, hvor hun havde en mindre rolle i Western-filmen, Salvation.
Går vi et år tilbage, så valgte Oh Land at slutte på toppen, da hun trak sig efter en sejr i X Factor.
Her vandet hun sæson 14 med den unge solist Solveig.