En stor nyhed har netop ramt dagligvarer branchen.
OK og Coop har netop annoncerede, at OK køber 50% af Coop og tilfører 2 milliarder i kapital.
Udover nyheden om købet, har samarbejdet også allerede annonceret det første store strategiske træk, som får fatale konsekvenser for en kæde.
Coop Danmark har nemlig opgivet planerne om at lancere en ny supermarkedskæde under navnet "Coop".
Det skriver TV2
Overtagelsen af sker i kølvandet på flere års økonomiske udfordringer og et historisk stort underskud på 628 millioner kroner i 2022.
"Verden vender lidt på hovedet for i dag for hele Coop og dermed også for mig," udtaler Pernille Skipper, den tiltrædende bestyrelsesformand i Coop Amba og tidligere politiske ordfører i Enhedslisten.
Hun tilføjer, at selvom hun gerne havde set, at Coop Amba stadig kunne eje Coop Danmark fuldt ud og "tjene en masse penge", så reflekterer virkeligheden en anden situation.
Som led i aftalen med OK bliver der indskudt to milliarder kroner i Coop Danmark, hvilket giver OK bestemmende indflydelse og to ud af tre stemmerettigheder i bestyrelsen.
Dette partnerskab markerer en betydelig ændring i dagligvarekædens strategi og fremtid. "Med OK har Coop Danmark fundet den helt rigtige partner. OK har en stærk økonomi, vi har begge rødder i andelsbevægelsen, og vi samarbejder allerede omkring OK’s tank- og el-lade stationer," siger Kræn Østergård Nielsen, administrerende direktør for Coop Danmark.
I forbindelse med overtagelsen bliver planerne om at transformere de historiske Irma-butikker til en del af den nye Coop-kæde droppet. I stedet vil fokus blive rettet mod at styrke Coop Danmarks eksisterende brands, såsom SuperBrugsen og Kvickly.
Kædens erfaring er nemlig, at kunderne foretrækker SuperBrugsen og Kvickly.
Aftalen mellem Coop Amba og OK er stadig underlagt godkendelse fra Coop Ambas landsråd og de danske konkurrencemyndigheder, med en forventning om en endelig afgørelse inden sommerferien.