Han var ikke en af de populære drenge, og han blev i stedet mobbet. Det medførte, at ensomheden kastede sig over den unge Ole Henriksen.
Det siger han i et interview med Alt for damerne, hvor hudspecialisten snakker om livet.
Han har altid set tingene fra den lyse side, selv da han blev mobbet.
”Jeg blev mobbet, fordi jeg var den mindste i klassen. Jeg blev kaldt for tøsedreng og det gjorde ondt. Jeg blev ked af det, men der var heldigvis også mange spændende ting at se frem til,” fortæller han.
Holdt hovedet oppe
Det fik ham aldrig ned med nakken, og Ole elskede fortsat at gå i skole.
Han havde et par kammerater, men ikke nogen, som han ville definere som nære venner. Det var med til, at ensomheden tog over, og han i stedet brugte sin tid på at tilmelde sig diverse skrivekonkurrencer.
Han siger, at mobningen har lært ham mange ting i livet.
Og dét, han har lært, er, at man skal have respekt for andre, og ikke dømme andre. I stedet skal man lære folk at kende, da alle har noget godt at byde på.