Selvom datoen i morgen viser 1. april, så er dette ikke en aprilsnar. I morgen - onsdag - stiger prisen på cigaretter. Det er den forhøjede pris, som regeringen vedtog sidste år, der nu træder i kraft.
Det skriver dagbladet B.T.
Prisen på smøgerne får et ordentligt nok i vejret. Helt konkret betyder det, at en pakke går fra at koste omkring 40 kroner til at koste 55 kroner. Det betyder, at hvis man ryger en pakke om dagen, så kommer det frem over til at koste dig 5.475 kroner yderligere om året at få den daglige tobak.
Prisen betyder noget
Hos organisationen Kræftens Bekæmpelse fortæller en afdelingschef, at man glæder sig over, at prisstigninger nu endelig bliver til virkelighed.
"Vi har en klar forhåbning om, at de her prisstigninger den 1. april og i 2022 vil betyde, at især børn og unge i mindre grad vil starte med at ryge. Vi tror, at prisstigningen vil have en effekt på alle, men vi ved, at børn og unge især er prisfølsomme," fortæller afdelingschef for Forebyggelse og Oplysning, Mette Lolk Hana, fra Kræftens Bekæmpelse:
Hun forklarer, at prisstigningen er særlig vigtig, hvis man skal stoppe unge i at ryge. Her er højere priser et af de værktøjer, som man ved fungerer.