Op til 10% af raske coronapatienter bliver testet postive igen

27/03/2020

Rikki Tholstrup Jørgensen

Nogle patienter, der er erklæret raske, bliver testet positivt. Foto: Shutterstock
Det amerikanske medier, New York Post, citerer i en artikel flere kinesiske studier, der viser, at op til 10% 'raske' coronapatienter bliver testet positiv for coronavirus efter de er blevet udskrevet fra hospitalet.

Mest læste i dag

Det er rapporter fra Kina, der ifølge New York Post, fortæller om de uhyggelige tal. Helt op til 10% af de patienter, der er erklæret raske, bliver testet positive for coronavirus, når de testes igen. Indtil videre er det uklart, om de smitter andre, når de først har været erklæret raske. 

Flere karantænefaciliteter i Wuhan har set 5 til 10% af deres raske patienter blive testet positivt igen. Resultaterne er blevet indrapporteret af sundhedsnyhedskontoret Life Times.

Ifølge South China Morning Post, bekræfter Tongji Hospitalet, der var de første til at identificere en coronapatient, at ifølge deres tal er fem ud af 145 raske patienter er blevet testet positive for coronavirus. Det svarer til ca. 3% af patienterne. 

”Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at de er smitsomme,” har hospitalets direktør, Wang Wei, udtalt. Ifølge direktøren har ingen af de fem positivt testede nogle symptomer og de har ikke smittet nogle af deres kontakter.

Ifølge direktøren er der for få mennesker med i kontrolgruppen til, at man kan sige noget generelt om tallene. 

”Vi har brug for en storstilet epidemiologisk undersøgelse for at vejlede vores sygdomsovervågnings- og forebyggelsesarbejde,” har Wang Wei udtalt.

De nye undersøgelser kommer i forbindelse med, at flere har undersøgt konceptet med at tage plasma fra en person, der er blevet inficeret og behandle syge patienter for at stimulere deres immunsystem.

 

 

Anbefalet til dig