Opfylder Kronprinsesse Marys ønske

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu er kronprinsessens ønske blevet opfyldt.

Lige nu læser andre også

Hver dag bliver 14 mennesker ramt af hjertestop uden for et hospital. En hjertestarter kan betyde forskellen på liv og død. Fra i dag vil der være en døgntilgængelig hjertestarter ved indgangen til Amaliehaven fra Amalienborg Slotsplads.

Hjertestarteren har H.K.H. Kronprinsessen modtaget af Hjerteforeningen i forlængelse af Hjerteforeningens Landsuddeling i 2019, hvorfra alle indsamlede penge er gået til uddeling og opsætning af flere end 400 nye hjertestartere landet over.

Kronprinsessen bad efter modtagelsen af hjertestarteren om, at den blev sat op et sted i København, hvor der normalt er mange mennesker, og hvor den kunne komme til gavn for flest muligt. Hjerteforeningen undersøgte derfor et muligt sted og fastlagde placeringen ved indgangen til Amaliehaven fra Amalienborg Slotsplads, hvor der normalt er mange mennesker, heriblandt turister fra ind- og udland.

Hvert sekund tæller

I Hjerteforeningen er adm. direktør, Anne Kaltoft, glad for, at endnu en døgntilgængelig hjertestarter fra Landsuddelingen nu kommer danskerne til gode.

"Hvert sekund tæller ved et hjertestop, og derfor er det afgørende, at der er en hjertestarter tæt på og tilgængelig døgnet rundt. Derfor er vi meget taknemmelige for, at Hjerteforeningens protektor, H.K.H. Kronprinsessen, har bidraget til at sikre en døgntilgængelig hjertestarter i området omkring Amalienborg og Amaliehaven, og at hun så tydeligt bakker op om vores arbejde med at udbrede kendskabet til genoplivning," siger Anne Kaltoft.

Hjertestarteren ved indgangen til Amaliehaven fra Amalienborg Slotsplads er anbragt i et klimaskab og omfattet af en ServicePlus-aftale, en elektronisk døgnovervågning, som sikrer, at der tilkaldes en servicetekniker, hvis der opstår en fejl på hjertestarteren. Den formelle drift og vedligeholdelse af hjertestarteren ved Amaliehaven varetages af Hjerteforeningen.

 

Anbefalet til dig