Opgørelse vækker opsigt: Så mange danskere har fået savet benene af efter lægefejl

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Patienterstatningen har i alt udbetalt 73,7 millioner kroner i erstatning til de 191 patienter.

Lige nu læser andre også

Den 18. oktober 2023 mistede en dansk kvinde sit ben. Operationen, som burde have været ren rutine, af en banal korsbåndsskade, endte i katastrofe.

Desværre er hun ikke den eneste, der har mistet et ben som følge af fejlbehandling i sundhedsvæsenet.

Faktisk er hun blot én af 191, det er sket for, skriver B.T.

Det viser nye tal fra Patienterstatningen.

Opgørelsen, der dækker over intervallet 2018 til 2023, viser således, at 191 danskere har fået tildelt erstatning efter efter amputation af et eller flere ben.

Dertil kommer 150 sager, der er blevet afvist, mens 33 fortsat er under behandling i systemet.

I de 191 sager er der blevet udbetalt 73,7 millioner kroner i erstatning.

Patienterstatningen forventer, at beløbet vil stige yderligere, fordi der er sager, som endnu ikke er behandlet. Derudover er der afgjorte sager, hvor den endelige erstatning endnu ikke er opgjort.

Patienterstatningen gør i sin opgørelse opmærksom på, at der har været en stor stigning i antallet af sager, hvor danskere har fået erstatning efter amputationer.

Det skyldes ifølge Patienterstatningen det store fokus, der har været på amputationer som følge af en stor sag om karkirurgisk sygdom.

En række medier kunne sidste år afdække, hvordan patienter med karkirurgisk sygdom i Region Midtjylland ikke fik den nødvendige forebyggende behandling og derfor fik amputeret det ene eller begge ben.

Anbefalet til dig