Orange varsel har ramt populært feriested. Gæster skal holde sig opdaterede.

Nyheder
Foto: Pixabay
Foto: Pixabay
Pas godt på.

Lige nu læser andre også

Påsken har fået en dramatisk start i de franske Alper.

Store snemængder har skabt farlige forhold i Savoie-regionen, hvor laviner torsdag tvang myndighederne til at lukke det populære skiområde Val Thorens.

Fire laviner blev registreret samme dag, og én person blev alvorligt kvæstet, efter vedkommende blev begravet under sneen.

Personen blev reddet og indlagt i kritisk tilstand, skriver B.T.

Myndighederne reagerede hurtigt og opfordrede alle til at blive indendørs, mens et orange lavinevarsel blev udsendt for hele Savoie.

Ifølge det franske vejrinstitut Météo France har intens snefald mellem onsdag og torsdag skabt ustabilitet i snelagene.

Når temperaturen stiger og solen vender tilbage, øges risikoen yderligere.

Fredag ventes lavineaktiviteten at aftage i Alperne som helhed, men risikoen for større laviner består - særligt i områderne Haute-Maurienne, Haute-Tarentaise og Vanoise:

"Lavineaktiviteten vil være meget lavere end torsdag i Alperne, men der er stadig mulighed for større laviner i løbet af fredagen, især i Haute-Maurienne, Haute-Tarentaise og Vanoise, indtil fredag eftermiddag," lyder meldingen.

Skiferiegæster i området opfordres til at følge myndighedernes anvisninger nøje og holde sig opdateret på vejrudviklingen.

Anbefalet til dig