Oscar-vindende filmlegende er død

I en alder af 89 år, sov den dobbelte Oscar-vinder stille ind

Lige nu læser andre også

Få kan sige at de har arbejdet med to af Hollywoods største navne nogensinde: Steven Spielberg og George Lucas.

Færre kan prale af to Oscar-statuetter på kaminen, samt fem yderligere nomineringer for den fornemme pris.

Men det er præcis hvad den nu afdøde produktionsdesigner Norman Reynolds kan mindes for - og hans Oscar-sejre er blot toppen af isbjerget designeren og art directoren kan skrive i testamentet.

Den prisvindende arkitekt sov stille ind den 6. April i en alder af 89 år, i selskab af hans kone Ann og deres tre døtre, skriver det amerikanske medie Deadline. 

Men han efterlader sig ikke kun en sørgende familie og venner, men også et kæmpe aftryk på filmindustrien.

Ikke nok med at han er manden der designede nogle af de mest ikoniske rumskibe i “Star Wars”-franchisen, nemlig Dødsstjernen og Tusindårsfalken, så var han også arkitekt og designer på filmklassikere som “Indiana Jones”, “Superman” og “Alien 3”.

Og netop førnævnte filmikon Steven Spielberg giver udtryk for afskeden med hans tidligere kollega.

I en pressemeddelelse fra filmstudiet LucasFilm, der blandt andet står bag både “Star Wars”- og “Indiana Jones”-filmserierne, putter Spielberg ord på nyheden om Reynolds død.

- Norman var altid glad og smilende med stor entusiasme, og der var ikke noget, han ikke kunne få til at ske. Han var en behagelig humørbombe med et kæmpe talent, skriver Steven Spielberg i udtalelsen.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde vandt 9 millioner kroner i Eurojackpot: Da hun ville bruge penge, skete det utænkelige Hvad der skete, da hun ville ud at bruge penge, havde hun aldrig forestillet sig.

Anbefalet til dig