Ove Gaardboe: Sådan får du indflydelse på din død

At tage stilling til sin død kan virke fremmed for mange, men det er en vigtig samtale, hvis man ønsker en værdig afslutning på livet. Læge Ove Gaardboe giver her fem råd til at tage kontrol over de sidste valg.

Selvom døden er et følsomt emne, er det vigtigt at forholde sig til, hvordan man ønsker at tilbringe sine sidste dage. Overlæge Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed anbefaler, at vi taler om vores ønsker for at sikre en god og værdig afslutning på livet. Gaardboe, som har erfaring fra flere projekter om døden, understreger til DR vigtigheden af, at man tager stilling i god tid.

Her er fem konkrete råd til at tage styring over dine sidste valg.

1. Tal med dine pårørende

Det vigtigste første skridt er at få talt åbent med dine nærmeste om, hvordan du ønsker, at din sidste tid skal være. Skal du dø på hospitalet eller i hjemmet? Har du specifikke ønsker til din begravelse, eller hvad der skal ske med dine sociale medier?

Gaardboe forklarer, at mange undgår samtalen, fordi den er svær, men at man aldrig kan tage snakken for tidligt. “Jeg har selv noteret mine koder og ønsker for mine sociale medier,” fortæller han. Ved at dele dine ønsker mindsker du dine pårørendes ansvar i en svær tid.

2. Tag en samtale med din læge

Er du ramt af sygdom, kan en samtale med din læge være nyttig. Lægen kan notere specifikke ønsker i din journal, såsom et ønske om at undgå hospitalsindlæggelse i den sidste tid. Du kan også præcisere, om du ønsker genoplivning i tilfælde af hjertestop.

”Hvis jeg får det dårligere, vil jeg være hjemme, når jeg dør,” foreslår Gaardboe som eksempel på et ønske, lægen kan notere. Og skulle dit hjerte stoppe, kan du vælge at fravælge genoplivning – men husk at tale det igennem med lægen først, især hvis du er rask, understreger han.

3. Vælg om du ønsker genoplivning ved hjertestop

Fra 15. januar 2025 kan alle over 60 år registrere deres ønsker om genoplivning ved hjertestop på sundhed.dk. Tidligere har denne beslutning kun været mulig for kronisk syge i samråd med lægen, men nu kan flere tage stilling uden lægelig godkendelse.

Gaardboe råder dog til omtanke: “Er du sund og rask, kan genoplivning være uproblematisk, mens det kan være en dårligere løsning for dem med et dårligt helbred.” Det vigtigste er, at man tager stilling og drøfter beslutningen grundigt.

4. Opret et behandlingstestamente

Med et behandlingstestamente kan du tage stilling til behandlingsvalg, hvis du mister evnen til selv at bestemme, eksempelvis på grund af demens eller en ulykke. I testamentet kan du vælge, om du vil modtage livsforlængende behandling, såsom sondemad eller hyppige hospitalsindlæggelser.

“Jeg har oprettet mit behandlingstestamente, fordi min mor blev dement,” siger Gaardboe. Med et behandlingstestamente kan dine pårørende undgå svære beslutninger på dine vegne og være trygge ved, at dine ønsker respekteres. Testamentet kan oprettes på sundhed.dk eller via en blanket fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

5. Lav en fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt sikrer, at en eller flere, du stoler på, kan træffe økonomiske beslutninger for dig, hvis du bliver uarbejdsdygtig. En fremtidsfuldmagt kan være nyttig, hvis man eksempelvis rammes af demens, da fuldmagten giver din familie mulighed for at tage hånd om økonomiske forhold, såsom husleje og plejeomkostninger.

Gaardboe understreger vigtigheden af at oprette en fuldmagt tidligt, da ingen ved, hvornår de kan få brug for den. Men husk, at en fremtidsfuldmagt ikke giver dine pårørende ret til at tage beslutninger om genoplivning eller livsforlængende behandling.

Med disse fem råd kan du tage de første skridt mod selv at få indflydelse på din sidste tid og sikre, at dine nærmeste er informerede og trygge ved dine valg.