Overlæge med glimrende nyt: Coronavirussen er blevet svagere

Nyheder
Foto: Shutterstock
Ifølge en anerkendt italiensk overlæge, så tyder de seneste undersøgelser på, at coronavirussen er ved at miste noget af sin pondus.

Lige nu læser andre også

De seneste tre måneder har hele Danmark været lukket ned, og endnu værre er det gået for fra lande i Europa.

Et af de hårdest ramte lande er Italien, hvor dødstallet lyder på intet mindre end 33.415 personer.

I Italien er de dog begyndt at komme ud på den anden side, ligesom her i landet, og nu kommer der godt nyt fra en anerkendt læge fra modebyen Milano.

Mindre dødelig

Han fortæller nemlig, at virussen langt fra har den samme styrke, som vi tidligere har set, og derfor er den mindre potent og mindre dødelig.

“De prøver, vi har taget i de seneste 10 dage, viser, at mængden af virus er uendeligt lille sammenlignet med prøver for en måned eller to siden,” fortæller Alberto Zangrillo, der er chef på San Raffaele-hospitalet ifølge tv-stationen RAI.

Overlægen mener også, at politikerne burde tage de nye informationer til sig. Han kalder det nemlig en ny situation, og han er slet ikke sikker på, at der vil komme en anden bølge med masser af smitte, som man ellers har forventet.

Står det til ham, bør Italien derfor gå tilbage ‘og blive et normalt land’.

Ifølge italienske vicesundhedsminister Sandra Zampa, vil de gerne have flere informationer, før de begynder at agere på det.

 

Anbefalet til dig