Overlæge siger Mette Frederiksen imod: Stramningerne virker ikke

06/11/2020

Mathias Busekist

Fredagens smittetal bød på en ny rekord, da der er fundet 1427 nye tilfælde.

Mest læste i dag

Statens Serum Institut kunne fredag bekræfte, at man havde slået en kedelig rekord, da man registrerede det højeste nye smittal i år. 

Der er dog blevet foretaget 88.080 prøver, hvilket med meters afstand er det største antal på én dag hertillands.

Det skriver B.T. 

Det er dog ikke det eneste tal, der er steget. Også antallet af indlagte er steget - denne gang med 9 til 191.

Det er det højeste niveau siden maj. 

Det er fortsat for højt

Professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Forskningsenhed på Aalborg Universitetshospital, Henrik Nielsen, har ikke lagt skjul på, at smittetallet fortsat er alt for højt. 

"De stramninger og initiativer, der trinvist blev sat i værk i løbet af september og oktober er jo tilsyneladende ikke slået igennem," siger han til B.T. 

Han understreger dog hurtigt, at man ikke ved, hvordan det havde set ud, hvis der slet ikke var indført nogen stramninger.

Han henviser her til påbuddet om blandt andet øget brug af mundbind i det offentlige. 

Sygehusene er ikke udfordret

Indlæggelser er dog mere end tidoblet siden starten af september. Det har dog ikke medført, at landets sygehuse er udfordret. 

Henrik Nielsen kan alligevel godt mærke presset: 

"Vi har haft flere indlæggelser over de sidste par uger. Dag for dag stiger det samlede antal indlagte corona-patienter," siger han til B.T. 

De har dog været nødsaget til at igangsætte nye initiativer, så de kan geare kapaciteten op til at klare det stigende antal corona-patienter. 

Nordjylland lukkes

De seneste restriktioner har budt på, at syv nordjyske kommuner bliver lukket ned.

Det skyldes, at man ønsker at komme den muterede virus, der er opstået i mink i området, til livs. Derfor skal alle mink aflives. 

I forlængelse af dette opfordrer man nu 280.000 borgere til at blive testet.

Anbefalet til dig