Overraskende: Populær tv-vært i spil til magtfuldt job

09/11/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Jakob Støvring
En meget kendt tv-vært er angiveligt i spil til den vigtige post som Regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Mest læste i dag

I disse dage udspiller sig flere store dramer. 

Særligt udbruddet af en muteret corona-virus i nordjyske minkbestande har sat sig gevaldigt tungt på dagsordenen, men det er ikke det eneste drama, der finder sted i disse dage. 

Siden daværende overborgmester Frank Jensen (S) gik fra posten på Københavns Rådhus oven på en række sager, hvor den fremtrædende partisoldat blev anklaget for seksuelt grænseoverskridende adfærd, så har Socialdemokratiet været på udkig efter en ny kandidat, der kunne overtage den magtfulde taburet. 

Valget er faldet på Sofie Hæstorp Andersen (S), som lige nu er Regionsrådsformand i Region Hovedstaden. Med Københavns lange socialdemokratiske tradition in mente er det formentlig de færreste, der tror på, at Hæstorp har en reel chance for at tabe valget om overborgmesterposten, når dette finder sted i 2021. 

Men det efterlader så spørgsmålet: Hvem skal fremover være regionsrådformand?

Kendt tv-vært i spil

TV2 Lorry har talt med en af landets mest profilerede politiske kommentatorer, om hvem han mener bliver den nye regionsrådsformand. Særligt et af navnen vækker opsigt. 

Ifølge Kristian Madsen fra Politiken kan dette være en mulighed, hvis man vælger at lede efter en kandidat til posten, der ikke nødvendigvis kommer direkte fra de bonede gulve på Christiansborg. 

"Et navn jeg hører blandt nogle socialdemokrater, som jeg kan huske, at jeg også hørte for ti år siden, da Sophie Hæstorp kom til, det er tv-lægen Peter Qvortrup Geisling," siger Kristian Madsen, der er politisk kommentator hos Politiken, inden han uddyber: 

"Det er ikke ligegyldige folk i socialdemokratiet, som vender det navn. Men at man har sådan et navn i spil, det viser, at alt simpelthen er muligt i øjeblikket."

Tv-lægen er blevet meget populær i bl.a. programmet Lægens Bord. Foto: Jakob Støvring

 

 

 

Anbefalet til dig