På fredag har du chancen: Kan vinde 562 millioner i Eurojackpot

Af: Ida Hansson

|

14/03/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Eurojackpot puljen er kommet meget tæt på de 570 millioner kroner, som er maksimum.

Lige nu læser andre også

Fredag aften var der seks vindere af 2. præmien i Eurojackpot, hvoraf den ene var fra Danmark. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Den heldige vinder havde spillet med over sin mobil, og kan nu, sammen med fem andre europæere, se frem til at få 2.916.532 skattefri kroner ind på kontoen. Den danske vinder kommer fra Brøndby Kommune.

De sidste mange uger er 1. præmiepuljen i Eurojackpot steget voldsomt, og heller ikke denne fredag blev der fundet en vinder, hvorfor puljen nu stiger yderligere. Det betyder, at 1. præmien er tæt på at nå sit maksimale beløb på 570 millioner kroner.

Trækningen af vindertallene i Eurojackpot sker hver fredag, og du kan nå at spille med lige til kl. 19 samme dag.

Årets anden vinder af Keno
Med et spil på kun fem rækker på Danske Spils hjemmeside, formåede en østjyde fra Favrskov Kommune i weekenden gennem talspillet Keno at forvandle sin indsats til en million skattefri kroner. Det gør den heldige vinder til årets anden Keno-vinder. Keno er det spil i Danmark med den største millionchance.

Weekendens millionvinderhold voksede yderligere lørdag aften, da der blev fundet en enlig vinder af 1. præmiepuljen i Lotto, som denne gang var på 19 millioner kroner - vinderen var fra Djursland. Som altid blev der også fundet to vindere af Millionærgarantien.

Vindertal Eurojackpot: 5, 31, 39, 46, 49

Stjernetal: 8, 9

 

Anbefalet til dig