På søndag skal du slå til: Det er HELT gratis

Af: Ida Hansson

|

10/05/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Gratis er godt- det ved alle.

Lige nu læser andre også

Det er mors dag på søndag, og nu kan du helt gratis invitere hende på Superliga-bold ud over de sædvanlige blomster.

Silkeborg IF byder nemlig på gratis Superliga-action på søndag, når de tager imod Lyngby kl 14:00.

Det skyldes, at hovedsponsoren Jysk har købt samtlige billetter til kampen. De bliver delt gratis ud, både til hjemmeholdets og udeholdets fans.

- Vi er meget glade for dette flotte initiativ fra Jysk, som gør, at vi kan få så mange mennesker som overhovedet muligt på stadion søndag.

- Vi lægger ikke skjul på, at vi har brug for opbakningen i den periode, vi er inde i netop nu. Her har Jysk ved at tilbyde gratis billetter sørget for, at spillerne får endnu flottere rammer til kampen, siger Silkeborgs administrerende direktør, Kent Madsen, til klubbens hjemmeside.

Silkeborg har brug for al den støtte de kan få, da de ikke har vundet otte kampe i streg, og missede pokalfinalen i sidste uge, da man blev slået over to kampe til AaB.

Klubben fra Søhøjlandet er nemlig ikke sikret endnu en sæson i Danmarks bedste fodboldrække. Det samme gælder for søndagens modstander Lyngby, som ligger til nedrykning.

Folk der skulle have lyst til at se gratis fodbold på søndag, kan finde billetterne på klubbens hjemmeside, og der er maksimalt fire billetter pr. oprettet bruger.

Anbefalet til dig