Par fik stor 'advarsel' i 'Vild med Dans'

05/12/2020

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
Det var lige på vippen, at en af storfavoritterne måtte vinke farvel i forrige uges Vild med Dans-program.

Mest læste i dag

Stort set siden det blev annonceret, hvem der skulle være med i dette års udgave af Vild med Dans, har Mads Vad og Emili Sindlev været blandt de helt store favoritter til at vinde.

Parret har da også klaret sig godt fra starten af programmet, og i takt med at de uge efter uge fortsat har været med, er deres vinderchancer også forøget markant. I sidste uge kom der dog noget af en overraskelse, da Mads Vad og Emili Sindlev endte i omdans.

De var altså et mulehår fra at ryge ud, men i stedet blev det dansktop-sangeren, Hilda Heick, der måtte forlade programmet.

Parret selv var da også tydeligt overrasket over at skulle i omdans, noget som Se og Hør’s Vild med Dans-eskpert, Nicklas Lagerstorf godt kan forstå.

“Det var også tydeligt at se på Emili og Mads, at de var chokerede over, at de skulle i omdans,” lyder det fra eksperten.

Hos Billed-Bladet mener deres ekspert, Lone Vandborg også, at Emili og Mads næppe kan have fået mange seerstemmer, og derfor så de sig også nødsaget til at gå ud på de sociale medier for at bede om hjælp.

“Jeg kan godt forstå, at de på de sociale medier var ude og bede om hjælp, for selvfølgelig er det her et vink med en vognstang til dem om, at de ikke er topscorere hos seerne.” lyder det fra eksperten Lone Vandborg.

I aften sendes der Vild med Dans, og det skyldes, at det blev rykket til fordel for Danmarks første kamp ved EM-slutrunden i håndbold for kvinder, der afholdes i Danmark.

Mads Vad og Emili Sindlev fik en pæn advarsel i sidste uge, og nu er spørgsmålet så, om de overlever efter programmet i aften, eller om de må danse for sidste gang.

 

Anbefalet til dig