Pas på: Ekstra risiko for påkørsel lige nu

Af: Sandra Lund

|

06/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dyrenes Beskyttelse har udsendt en pressemeddelelse, hvori de advarer bilister, da der er højsæson for hjortepåkørsler. De forventer omkring 4000 henvendelser om hjortepåkørseler.

Lige nu læser andre også

Fra begyndelsen af oktober stiger antallet af henvendelser om påkørte hjorte markant hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. I 2021 modtog vagtcentralen i alt 11.332 henvendelser om påkørte hjorte - knap en tredjedel fandt sted i oktober, november og december.

- Om efteråret er der mange flere hjorte, der kommer galt afsted i trafikken. Vi kan ikke ændre på hjortenes adfærd, men vi kan guide bilisterne til at undgå ulykkerne. Hvis farten sænkes på bestemte strækninger og tidspunkter, vil det føre til færre uheld, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse. Han forsætter:

- Her tænker vi selvfølgelig på de steder, hvor der skiltes for hjortevildt, men generelt omkring skov, eng, levende hegn eller lignende natur langs vejene. Vi ved, at hjortene især er aktive i de mørke timer eller omkring skumring og dæmring.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man som bilist er ekstra påpasselig, når man kører bil de kommende måneder. Hjortene er mest aktive fra solnedgang til solopgang, og det betyder, at det er i dette tidsrum, at flest hjorte krydser vejene.

Derfor skal man holde ekstra øje med hjorte i trafikken, fra lidt før solen går ned, og til lidt efter solen er stået op i efterårs- og vintermånederne.

For at undgå hjortepåkørsler kan du:

  • Sætte farten ned, når du i tusmørke, om natten og i dæmringen kører gennem områder, hvor der er skov, eng, levende hegn eller lignende langs vejen.

  • Holde øje med lysende øjne i rabatten og sænk farten helt, hvis du ser dem.

  • Huske, at hjorteskilte advarer om øget risiko for hjorte i området.

  • Vær opmærksom - en hjort kommer sjældent alene. Ser du én hoppe over vejen så tro ikke, at faren er drevet over. Der kan godt komme flere.

Mest læste

Supermarkedsansat med bøn til kunder: Stop med det En supermarkedsansat har en bøn til kunderne om at droppe den ulækre vane, der særligt forsvandt under coronapandemien.
Sådan rengøres fugerne på badeværelset nemt: Hjemmeremedier der fjerner snavs for altid Fugerne mellem badeværelses fliserne er meget tilbøjelige til, at blive misfarvet, og det er bestemt ikke nogen fryd for øjet, og ej heller særlig hygiejnisk. Heldigvis er der nogle nemme og effektive hjemme remedier, du kan bruge til, at give dit badeværelse en opgradering.

Anbefalet til dig