Pas på: 'Elgiganten'-tilbud er svindel

Af: Ida Hansson

|

13/02/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Du skal være meget opmærksom på, at du ikke ryger i fælden.

Lige nu læser andre også

I en tid hvor supermarkederne i den grad er aktive på sociale medier, og hvor det vrimler med diverse 'Ja-tak-tilbud' der næsten er for gode til at være sande, kan det være svært for kunderne at forstå, hvornår noget faktisk er svindel.

Så sent som i går kunne vi rette om et falsk tilbud fra 'Bilka' hvor en svindelside forsøgte at lokke dine data og informationer ud af dig, ved at lokke med et absurd tilbud.

I dag er turen så kommet til Elgiganten, som bliver udnyttet på de sociale medier.

Det falske tilbud fra 'Elgiganten' er dog noget lettere at regne ud, end det falske tilbud fra 'Bilka', og derfor er der nok ikke mange danskere, der kunne finde på at trykke på linket. Alligevel vil vi gerne advare mod det, så du ikke ender med at begå en stor fejl.

På Facebook er der lige nu en 'annonce' fra en side, der kalder sig 'Lucky Chance'. Her er der et billede af en masse fladskærms-tv fra Samsung, hvor der tilmed er et skilt fra 'Elgiganten' og en pris på intet mindre end 14.5 danske kroner.

Teksten til billedet lyder således (Vi har ikke rettet i det, så det står tydeligt, hvor dårligt grammatisk opslaget er)

"Breaking news: TV-levering er stoppet i nogle lande, men gå ikke glip af det! En episk aftale Køb Samsung TV i Danmark for kun 14,5 DKK. Skynd dig at købe før tilbuddet udløber!" sådan lyder opslaget. Du kan også se hele opslaget på billedet herunder:

Foto: Facebook

Mens de fleste formentlig kan se, at der er tale om svindel i selve opslaget, så kan man alligevel blive overbevist om det andet, når man ser kommentarfeltet.

Her er der nemlig kommentarer fra fem-seks personer, der alle har delt billeder af et flot tv, og skrevet, at de har fået det til 14.5 kroner, og at det blev leveret lynhurtigt.

Her fra redaktionen kan vi naturligvis kun advarer om, at du klikker på linket.

Anbefalet til dig