Forskerne har længe kigget på sammenhængen mellem moderens kost under graviditeten og barnets helbred og kostvaner.
Handler det om opdragelse?
Tidligere har der været andre studier, der har set på sammenhængen mellem moderens kost under graviditeten og børnenes kostvaner og helbred. Det blev dog gjort med yngre børn.
”Det nye er, at vi har vist en sammenhæng helt op i teenageårene”, siger projektleder Anne Ahrendt Bjerregaard fra Statens Serum Institut.
Men kan det ikke bare hænge sammen med, at barnet er blevet opdraget til gode kostvaner, vil nogen sikkert spørge?
”Vi kan ikke udelukke det, men det er bemærkelsesværdigt, at vores studie viser det samme, når man tager højde for moderens nuværende kostvaner. Vi har data på cirka 600 mor-barn par, hvor vi stadig kunne se sammenhængen mellem mors kost under graviditeten og barnets kost ved 14 år, selv når vi tog højde for moderens nuværende kostvaner. Det vil sige kostvaner målt samtidig med barnets ved 14 års alderen. Tager vi hensyn til faktorer, man mener i høj grad hænger sammen med kostvaner, såsom mødrenes socioøkonomiske status og uddannelse er resultaterne ligeledes uændrede”, siger Anne Ahrendt Bjerregaard.
Så på 19.582 mor/barn-par
Forskerne har set på resultaterne fra det store forskningsprojekt Bedre Sundhed i Generationer (BSIG). I årene 1996-2003 blev omkring 90.000 kvinder fra hele landet spurgt om deres kostvaner midt i graviditeten. Det skete ved hjælp af et spørgeskema med cirka 350 fødevarer.
I årene fra 2013 til 2018 har forskerne suppleret disse tal ved at spørge cirka 34.000 børn i 14-års alderen om deres kostvaner ud fra et spørgeskema med cirka 150 fødevarer. Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemedddelelse.
”Ud fra det stod vi med 19.582 mor-barn par, hvor vi både kendte kostvanerne hos moderen og barnet”, siger Anne Ahrendt Bjerregaard i en pressemeddelelse.
”Vi er taknemmelige for, at mødre og børn i BSIG har villet afsætte tid til at besvare skemaerne, som nogle nok har oplevet som lidt vanskelige at udfylde. Dataene, som er kommet ud af det, er en helt unik forskningsresurse, og de vil være ekstremt værdifulde for fremtidig udforskning af ernæringsmæssige årsager til sygdomme som for eksempel hjertekarsygdomme, cancer og diabetes.
Bliver nødt til at skelne mere
Der er i disse år stort forskningsmæssigt fokus på den såkaldte ’programmeringshypotese’, som postulerer at forhold under graviditeten, som for eksempel mors kost, bestemmer – ’programmerer’ – barnets sårbarhed over for at udvikle sygdomme mange år senere i voksenalderen.
”Vi kan med dette studie hverken afvise eller bekræfte teorien om ’programmering’. Men det er meget interessant, at vi ser en sammenhæng mellem mors kostvaner i graviditeten og barnets kostvaner mange år senere, hvor barnet er blevet mere selvstændigt og har udviklet sine egne præferencer med hensyn til mad.”
”Vi kender ikke alle bagvedliggende faktorer og grunde til den sammenhæng, vi finder. Det vigtige ved dette fund er, i at analyser, hvor man netop vil kigge på, hvorvidt for eksempel kosten under graviditeten har indflydelse på barnets risiko for eksempelvis hjertekarsygdomme, sukkersyge, kraftig overvægt eller astma, bør man tage barnets egne kostvaner og adfærd i betragtning”, siger Anne Ahrendt Bjerregaard.
