Pas på, hvis du modtager denne besked fra 'MobilePay'

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Pas på!

Lige nu læser andre også

Det er de færreste danskere, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med MobilePay.

Over fire millioner danskere downloadet appen, som bruges til at sende og modtage penge i både private og erhvervsmæssige sammenhænge.

Når der tikker en besked ind fra MobilePay skal man dog være på vagt, da svindlere forsøger at bruge navnets autoritet til at lokke personlige oplysninger ud af dig, som de kan bruge til at få adgang til din konto.

Og Nyheder24.dk er netop blevet bekendt med et sådant eksempel.

En af journalisterne her på redaktionen har nemlig modtaget en sms, som ser ud til at komme fra MobilePay. I virkeligheden er det dog svindlere, der har i sinde at få fat i vedkommendes oplysninger.

I sms'en skriver 'MobilePay', at journalisten - på grund af en ny GDPR lov - skal godkende sin MobilePay-bruger via et tilsendt link. Svindlerne skriver ydermere, at det skal gøres inden for 48 timer, da de ellers vil lukke journalistens MobilePay-bruger.

Men den skal man ikke falde for.

Det med at sende en sms i en stor virksomheds eller en offentlig instans' navn er efterhånden blevet en udbredt svindelmetode, der er blevet advaret mod et hav af gange.

Hvis du har fået beskeden fra MobilePay - eller en der ligner for den sags skyld - og du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til den, kan du altid ringe til virksomheden selv. De vil hurtigt kunne be- eller afkræfte, om de har udsendt en besked.

Omfanget af den sms, Nyheder24.dk er blevet bekendt med, kendes ikke.

Den omtalte besked kan ses herunder.

Foto: Nyheder24.dk

Anbefalet til dig