Pas på: Sommervarmen kan være farlig for din hund

Af: Ida Hansson

|

22/06/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Pas godt på din firbenede ven i sommervarmen.

Lige nu læser andre også

Mens du selv kan tilpasse påklædningen til en varm sommerdag, må menneskets bedste ven, der slæber rundt på sin pels sommeren igennem, nøjes med at stikke tungen ud af munden for at køle sig ned.

I sommerheden er det derfor ekstra vigtigt at være opmærksom på din hunds velbefindende, da varmen kan gå hårdt ud over din firbenede kammerat med ubehagelige konsekvenser til følge.

"Først og fremmest skal din hund altid have mulighed for at køle sig ned, så sørg for, at der er vand og tilgængelige skyggeområder for eksempel under et stort træ i haven. Du kan også bruge et køletæppe, som hjælper med at holde hunden kølig ved at absorbere kropsvarmen. Gå tur med hunden morgen og aften, så du undgår middagsheden, og skal din hund være alene hjemme, så husk at rulle gardinerne ned, inden du tager afsted," siger Esther Evar Lauridsen, der er der er dyrlæge i Plantoramas dyreklinik, i en pressemeddelelse.

Efterlad aldrig din hund i bilen!

Det kan have alvorlige følger at efterlade hunden i bilen på varme dage, også selvom bilen står i skyggen. Er der 20-25 grader udenfor, kan temperaturen inde i bilen stige til 40-50 grader på en halv time. Ifølge Lene Frahm, der er indsatsleder på Fyns Internat, er der hvert år tilfælde, hvor hunde efterlades i biler.

"Det er et stort problem, fordi temperaturen efter ganske kort tid kan blive kritisk for hunden. Vi mennesker sveder varmen ud af hele kroppen, men en hund kan kun komme af med varmen igennem poterne og munden. Desværre er lovgivningen på området yderst mangelfuld. Det er kun ulovligt at efterlade sin hund i en varm bil, hvis hunden rent faktisk dør af det," siger Lene Frahm.

Eftersom det ikke er ulovligt at efterlade hunden i bilen, vil det ifølge Esther Evar Lauridsen komme til at finde sted fra tid til anden.

Anbefalet til dig