Penge på vej til knap 500.000 danskere: Så stor bliver din personlige udbetaling

Foto: Shutterstock.com
Der er penge på vej til en lang række danskere.

Mest læste i dag

AP Pension-koncernen leverede et overskud på 277 mio. kr. efter skat og udlodning af AP Loyalitetsbonus i 2023. Det er det bedste resultat i koncernens 104-årige historie.

Samtidig voksede kundernes indbetalinger med 5,4 procent til 17 mia. kr., hvilket også er en ny rekord. Og endelig nåede antallet af kunder op på 485.000, som er endnu en rekord.

På baggrund af et meget tilfredsstillende resultat besluttede AP Pensions bestyrelse i slutningen af 2023, at der skulle tildeles 280 mio. kr. i AP Loyalitetsbonus til kunderne.

Det skriver AP Pension i en pressemeddelelse.

Kunder i AP Pension får en loyalitetsbonus på 0,2 procent af deres opsparing. Det er 2.000 kr. pr. opsparet mio. kr, hvorfor kunder selv kan regne ud, akkurat hvor mange penge de kan se frem til.

"2023 var et fantastisk godt år for AP Pension og vores kunder. Vi opnåede et historisk godt resultat, og det får kunderne direkte glæde af via AP Loyalitetsbonus, som er vores model for overskudsdeling. Væksten i indbetalinger og kunder viser samtidig, at vi på trods af den fortsat hårde konkurrence på firmapensionsmarkedet stadig er i stand til både at fastholde eksisterende og tiltrække nye kunder", siger AP Pensions administrerende direktør, Bo Normann Rasmussen.

Flotte afkast efter solid slutspurt

De finansielle markeder sluttede årets sidste måneder af med en solid spurt, som betød, at kunderne i AP Pension igen fik nogle af de bedste afkast blandt de kommercielle selskaber.

Kunder i AP Active fik mellem 10,3 og 14,1 procent i afkast før skat afhængig af antal år til pension. Kunderne i AP Bæredygtig måtte nøjes med lidt lavere afkast mellem 8,1 og 10,7 procent før skat i 2023, hvor især de grønne infrastrukturinvesteringer havde det svært.

"2023 blev endnu et godt afkastår for kunderne i AP Pension, og over de seneste fem, syv og ti år, har vi leveret nogle af branchens bedste afkast. AP Bæredygtig havde det svært i 2023 på grund af udfordringerne for de grønne investeringer generelt, men siden lanceringen af AP Bæredygtig i 2019, er det fortsat det markedsrenteprodukt blandt de kommercielle selskaber, der har givet de højeste afkast", siger den administrerende direktør. 

Antallet af kunder, der sparer op i AP Bæredygtig, voksede med 9.000 i 2023 til 58.000 kunder i alt ved årets udgang, som samlet havde sparet 7,7 mia. kr. op. Det er en vækst i formuen under forvaltning på 40 procent på et år.

Branchens mest tilfredse og loyale kunder

2023 blev også året, hvor AP Pension generobrede førstepladsen blandt de kommercielle selskaber i Loyalty Groups årlige Brancheindeks Pension.

Efter at have indtaget andenpladsen i 2022. AP Pension scorede særligt højt på ”værdi for pengene”, hvor AP Pensions score lå på 70 ud af 100, mens den nærmeste forfølger fik en score på 61.

"Vi har en rigtig god afkasthistorik, når vi sammenligner med de andre kommercielle selskaber, og samtidig har vores kunder fået tildelt mere end 1,5 mia. kr. i AP Loyalitetsbonus over de sidste syv år. Det svarer til 16.100 kr. per million i opsparing. Jeg er ikke i tvivl om, at den ekstra værdiskabelse er noget, som kunderne vægter enormt højt", siger Bo Normann Rasmussen.

Flere kunder bliver syge

AP Pension arbejder målrettet på at skabe balance mellem indtægter og udgifter på syge- og ulykkesforsikringerne, sådan som Finanstilsynets SUL-bekendtgørelse fra 2021 kræver det. I 2023 endte SUL-resultatet på -38 mio. kr. mod -32 mio. kr. året før.

"Vores SUL-regnskab for 2023 er påvirket positivt af nogle engangsposteringer, og vi har endnu ikke skabt balance mellem indtægter og udgifter i den underliggende forretning. Men vi følger vores plan og forventer at være i balance i 2026", siger Bo Normann Rasmussen og fortsætter:

"Vi så dog en stigning i antallet af kunder, der havde brug for deres forsikring ved tab af erhvervsevne i 2023, og det er en bekymrende udvikling. Det viser, at vi skal fortsætte vores fokus på forebyggende tiltag og tidlige indsatser ved de første tidlige tegn på sygdom og mistrivsel, så vi kan være med til at reducere længerevarende sygdom. Det er både i den enkelte kundes, i arbejdsgiverens og AP Pensions interesse."

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig