Nyheder24.dk
Forside Nyheder Pengene vælter ind: Kronprins Christian står til at få enorm...

Pengene vælter ind: Kronprins Christian står til at få enorm hyre

Pengene vælter ind: Kronprins Christian står til at få enorm hyre
Foto: Dennis Stenild

Kronprins Christian kan med stor sandsynlighed se frem til, at han meget snart bliver en ganske velbetalt herre.

Inden længe behøver kronprins Christian ikke at spørge om penge hos sine forældre, hvis han vil ud at more sig. Tværtimod kommer han til snildt at kunne betale af egen lomme.

Den 18-årige kronprins står nemlig til at komme på finansloven. Det betyder, at han kan se frem til at få en stor hyre, eftersom der ingen indikation er på, at politikerne har i sinde at være nærige.

Kronprins Christian må dog vente lidt endnu, inden han får svar på, hvad han kan forvente at få udbetalt. Fredag den 19. april bliver det afgjort, hvor stort et beløb, der fremover kommer til at tikke ind på hans konto.

Ifølge SE og HØR har kongehuseksperter tidligere vurderet, at der meget vel kan blive tale om et beløb på to millioner kroner. Det betyder, at han kan se frem til at få intet mindre end 166.666 kroner hver måned. Og her er det naturligvis også værd at tilføje, at beløbet er skattefrit. 

Hvis man som almindelig lønmodtager (og dermed også skattebetaler) skulle have samme beløb udbetalt, ville man skulle tjene mindst 333.000 kroner om måneden. Derfor er det helt afgjort en solid hyre, som den 18-årige tronarving kan se frem til at få.

I samme ombæring kommer det også frem, hvad Christiansborg mener, at dronning Margrethe fremover skal have udbetalt. Ydermere vil det nye kongepar, kong Frederik og dronning Mary, også få deres apanage fastsat i samme ombæring.

Det er allerede kommet frem, at politikerne skulle have planer om at give kongeparret kraftige lønforhøjelser. Ligeledes overvejer staten også at overtage den indvendige vedligeholdelse af slottene.

Og hvad der ligeledes kan ende med at komme kronprins Christian til gode er, at staten overvejer at fjerne arveafgift fra de kongelige.

Ads by MGDK