Pensionister kan juble: Nyt lovforslag sender 125 millioner kroner deres vej

Af: Alberte B. C.

|

17/01/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danske pensionister kan se frem til ekstra støtte i år

Lige nu læser andre også

Hvis du er folkepensionist, kan du snart se frem til en ekstra bonus.

Folketinget behandler i øjeblikket et nyt lovforslag, der blandt andet indebærer en forhøjelse af den grønne check til landets mere end 1 million pensionister.

Forhøjelsen betyder, at den grønne check stiger fra 875 kroner til 1.000 kroner.

Ifølge cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension vil denne ændring samlet koste staten 125 millioner kroner.

"Den enkelte pensionist skal ikke gøre noget for at få pengene. De bliver automatisk indregnet i forbindelse med årsopgørelsen, enten som øget overskydende skat, eller ved at reducere den restskat man skal betale," forklarer han ifølge Ekstra Bladet.

Selvom 125 kroner måske ikke virker af meget, er det en vigtig støtte for mange pensionister.

Cheføkonomen påpeger, at ældre typisk har færre muligheder for at supplere deres indkomst, og de har de seneste år oplevet stigende udgifter.

Forhøjelsen i den grønne check er en del af en bredere politisk indsats for at forbedre pensionisters økonomi.

I 2025 har pensionister også fået glæde af den største stigning i folkepensionen i 15 år, og ældrechecken er forhøjet med hele 5.800 kroner sammenlignet med året før.

Lovforslaget forventes at blive vedtaget den 30. januar og vil få effekt ved årsopgørelsen til foråret.

Dermed kan landets folkepensionister glæde sig over, at der er lidt ekstra penge på vej til dem i en tid, hvor mange kæmper med stigende leveomkostninger.

Anbefalet til dig