Per stod til at få førtidspension - men så gav Rema 1000 ham en til chance

Af: Thea Andersen

|

28/12/2023

Nyheder
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Per Guldberg Nielsen er nu ansat hos Rema 1000.

Lige nu læser andre også

Per Guldberg Nielsen er blandt de omkring 400.000 danskere, der lider af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), men det holder ham ikke væk fra arbejdsmarkedet.

Han stod egentlig til at få førtidspension, men så fik han en ny chance.

"Jeg kom herud, og nu kan jeg ikke få nok," siger Per Guldberg Nielsen, der i dag er ansat som butiksassistent i Rema 1000 i Skovby i Skanderborg.

På grund af sygdommens symptomer kan han ikke have et fuldtidsarbejde.

Dog har det vist sig, at den kølige luft i frostrummet hos Rema 1000 har en positiv effekt på hans KOL, hvilket gør jobbet det ideelle for Per Guldberg Nielsen.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Ikke den eneste

Per Guldberg Nielsen er ikke den eneste fleksjobber, som Rema 1000-butikken har taget ind. Af de ansatte er hele 24 fleksjobbere - svarende til en tredjedel.

"Vi kigger mere på, hvad for nogle mennesker der kommer ind, og hvad de har for nogle kvaliteter. Ikke så meget på, hvad de ikke kan, og hvad de fejler," siger købmanden Morten Rasmussen.

Anbefalet til dig