Pernille fik sig en kæmpe overraskelse da hun åbnede skuret

02/07/2020

Sarah Steenfeldt

Genrebillede. Shutterstock.com
Da en dagplejer søndag skulle ud i sit skur, fik hun sig noget af en overraskelse. Det var nemlig pludselig fyldt med katte og der var ikke bare tale om et par stykker - intet mindre end 30 katte fandt hun.

Mest læste i dag

“Wow. Der er godt nok mange”, lød det fra Pernille Bertelsen, da hun søndag fandt intet mindre end 30 katte i hendes skur. Det skriver TV 2 Nord. 

Hvert år hører man om at nogen finder efterladte killinger, i skraldespande, parker eller i sit haveskur - men så er der oftest tale om et par stykker. Det var ikke tilfældet for den Nordjyske dagplejer der bor i Ellidshøj syd for Aalborg - som dog før har prøvet at finde efterladte killinger i hendes drivhus. 

Derfor vidste hun også præcis hvem hun kunne ringe til - for de fleste har brug for en livline, når man pludselig står med 30 efterladte katte. Hun ringede derfor straks til internatet “MinVenKatten”, som ligger i Hobro. Det var også dem hun havde ringet til, da hun fandt de tre efterladte katte i drivhuset. 

Nu måtte hun endnu engang give dem et kald, men dog med en lidt anden besked end sidst - for nu kunne hun melde om at hun stod med 23 killinger og 7 voksne hunkatte, som hun ikke vidste hvad hun skulle stille op med. 

Velkommen hjem fra ferie

Det betød også en knap så blid opstart efter ferien, for Anita Sønderup der driver internatet. Hun var netop kommet hjem fra ferie, da Pernille ringede med den lidt besynderlige meddelelse. Pludselig blev første arbejdsdag efter ferien, lidt mere hektisk end forventet.

“Vi fik 36 katte ind mandag - og 30 af dem var altså fra Pernilles have, så det var lidt vildt," fortæller Anita Sønderup, der kalder det et stort mysterium, hvordan de mange katte er endt hos Pernille Bertelsen.

“Der kan være mange mulige forklaringer, men vi aner ikke, hvilken der er den rigtige”, fortsætter hun Anita. 

“Det kan ske, at der er nogen der er døde i området og så kommer kattene derfra. Det kan også være, der er nogle, der er fraflyttet og har lukket deres katte ud eller måske er der nogen, der har lukket dem alle sammen ud på det fællesområde der ligger op mod Pernilles have. Vi ved det ikke - men det er meget usædvanligt at finde så mange på én gang. “ Fortæller hun. 

De mange katte har det godt og er indlogeret på internatet i Hobro. Anita Sønderup kan fortælle at de mange katte uden tvivl kender hinanden og også har boet sammen inden at de havnede i skuret. De opfører sig nemlig som én stor familie, hvor ungerne dier hos de syv mødre på skift og de klumper sig alle sammen, til en stor bold når de skal sove.

“De er meget sammentømret som gruppe, det er der ingen tvivl om. Og det gør det jo også svært at finde ud af, hvad vi skal gøre nu og her. Der er to familier, der har meldt sig på banen til at pleje kattene indtil killingerne kan tages fra deres mødre, men kan vi gøre det, når de er så tætte allesammen?” spørger Anita Sønderup uden selv at kende svaret endnu. 

Det er ikke det eneste spørgsmål, som Anita gerne vil have svar på. Både hende og Pernille vil gerne vide hvordan de mange katte er endt i skuret.

Ønsker svar

Og det er altså ikke det eneste spørgsmål, der trænger sig på. Hvordan kattene endte i Pernille Bertelsens have vil både Anita Sønderup og Pernille Bertelsen gerne have svar på.

“Så hvis der er nogen, der ved noget, så skal de endelig ikke tøve med at ringe til os. Vi vil ikke pege fingre af nogen - vi vil bare gerne have vished,” siger Anita Sønderup.

Killingerne er aldersmæssigt fra helt nyfødte til 6-7 uger gamle og killinger må først tages fra deres mor når de er 12 uger, så der er fast arbejde til MinVenKatten i Hobro de næste tre måneder. Derefter bliver de steriliseret/kastreret, chippet og øremærket.

“Og så kan vi begynde at få dem ud til nogle familier, der gerne vil have dem,” siger Anita Sønderup.

 

 

 

 

Anbefalet til dig