Pesticider-rester fundet i popcorn: Kan være farlige at spise

Nyheder
Foto: Pixabay
Tre typer popcorn solgt over hele Danmark kan udgøre en sundhedsmæssig risiko.

Lige nu læser andre også

Fredag den 13. står normalt i uhyggens tegn. Derfor er det oplagt, at man kryber sammen i decemberkulden og sætter en skrækfilm på tv'et, så man kan få skræmt julehyggen lidt på afstand. Hvis man fører den plan ud i livet, skal man dog lige tjekke hvilket popcorn, der står i køkkenskabet. 

Et parti økologiske popcorn fra virksomheden Nordic Food Partners A/S er nemlig blevet tilbagekaldt, da det er blevet påvist, at de bærer på et for højt indhold af pesticiderrester. Det fortæller Fødevarestyrelsen fredag i en pressemeddelelse. 

Pestidicer er kort fortalt kemiske beskyttelsesmidler, som hjælper med at holde fx insekter og mider væk fra de afgrøder, som skal høstes og sendes ud i supermarkederne. I dette tilfælde drejer det sig specifikt om carbendazim og thiophanat-methyl, som DTU mener kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, hvis man spiser dem. 

De tre slags popcorn, der er blevet tilbagekaldt er: 

Levevis Popcorn Majs
Nettovægt: 400 gram
Bedst før dato: 03/07/2020
Lot nr.: 31423
Solgt i: Bilka, Føtex og Salling

ØGO Popcorn Majs
Nettovægt: 400 gram
Bedst før dato: 12/06/2020 og 28/06/2020
Lot nr.: 31423
Solgt i: Netto

Rema 1000 popcorn Majs
Nettovægt: 400 gram
Bedst før dato: 12/06/2020 og 28/06/2020
Lot nr.: 31423
Solgt i: Rema1000

Anbefalet til dig