Kalender viser nu 1. februar - og i dag har Peter Ingemann fødselsdag.
Danskerne kender ham især for en lang række TV 2-programmer - herunder programmerne 'Størst', programmerne hvor Ingemann kører Danmark rundt på sin puch, samt mange flere. I øjeblikket er han aktuel i programmet 'Ingemann og Kongerækken, som sendes på TV 2 onsdag kl. 20.00.
I dag kan han fejre sin 49 års fødselsdag. I et opslag på Facebook har han delt en række billeder af sig selv, og skrevet et par ord om sin fødselsdag.
Her kommer han blandt andet ind på, at han 'i takt med kroppens generelle forfald og svigtende syn' havde ønsket sig nye briller - et ønske som nu er gået i opfyldelse.
6 kilo flæstesteg og farvel til restriktioner
Derudover har dagen også indbragt ham en kikkert og til aften venter 6 kilo flæskesteg.
Der er dog ingen tvivl om, hvilken gave Peter Ingemann mener er den største - og måske er mange danskere enige med ham.
I dag kan danskerne nemlig vinke farvel til coronarestriktionerne og smide blandt andet mundbindet. Derudover er natte- og kulturlivet helt genåbnet og coronapasset kan blive i lommen, når man skal besøge forskellige restauranter, barer og fitnesscentre.
Og dét mener TV 2-værten er den største gave i dag.
"Den største gave er dog at restriktionerne er væk. Tak," lyder det fra Peter Ingemann i opslaget.
Du kan se hele opslaget herunder: