Peter ingemann gør grin med Nyheder24: Vi lægger os fladt ned

Nyheder24.dk har lavet en brøler, og vi lægger os fladt ned.

Lige nu læser andre også

Fredag den 22. juli lavede vi her på Nyheder24.dk en brøler, en af de større.

Vi skrev en artikel om Peter Ingemann, og i den anledning ledte vi efter flere informationer for at give artiklen mere dybde om den populære tv-vært.

Desværre så var journalisten ikke opmærksom på, at kilden der blev benyttet, var en aprilsnar, som vores søsterside, Dagens.dk havde lavet en artikel på den 1. april.

Derfor stod der i artiklen bragt her på Nyheder24.dk, at Peter Ingemann havde sagt sit job op som tv-vært, og at han fremadrettet ville være bus-guide. Et job vi ikke er et sekund i tvivl om, at Peter Ingemann ville være fantastisk til, men intet desto mindre, så var det en aprilsnar.

Her til aften er vi blevet gjort opmærksomme på dette, da vi opdagede et opslag fra Peter Ingemann på sin Facebook-profil. Her hænger han Nyheder24.dk ud, og det er naturligvis med rette.

Vi beklager, at vi bragte de fejlagtige informationer, og vi vil gøre vores til, at det fremadrettet ikke sker igen, og at det naturligvis opdages før.

Den omtalte artikel er nu blevet afpubliseret.

Anbefalet til dig