Peter Ingemann med direkte besked til statsministeren: "Please Mette"

Nyheder
Peter Ingemann er især kendt fra TV 2 programmet Størst. I et afsnit besøger han blandt andet verdens største jernmine i Kiruna, i Sverige. Du kan se Størst på TV 2 Play. Foto: Heartland / TV 2
"Ja, det er frygtelig at være bagklog - jeg undskylder - men det er også slemt at være meget forklog."

Lige nu læser andre også

Sådan lyder det fra Peter Ingemann, der mandag morgen kommer med en opdatering på sin Facebook-profil, der munder ud i en besked til statsminister Mette Frederiksen. 

I efterhånden lang tid, har danskerne levet med restriktioner og vi har måtte vente på, at det danske samfund skridt for skridt åbner mere op. Der er også delte meninger om, hvorvidt genåbningen håndteres på den rigtige måde - mens nogle mener at der burde åbnes mere og hurtigere, så mener andre at tempoet er fint eller burde gå langsommere.

Det er sikkert ikke noget, som danskerne nogensinde ville kunne nå til en fuld enighed om - og noget tyder på, at Peter Ingemann heller ikke er helt enig i håndteringen af den danske genåbning. 

"Tog lige tidmaskinen tilbage til en dum maler i Tyskland, tænk, dengang skulle man på åbne pladser iføre sig et bind for ikke at blive anholdt. I dette tilfælde Skanderborg baneterræn i myldretid (kl 08). Jo jo kender I så også den om “Molboen der…..” eller den om kejserens nye rådgivere der sagde: “Når vi åbner for de små klasser så kommer der ca 1000 indlagte og masser af døde - i hvert fald 870 indlagte….nå, men når så de store klasser kommer tilbage så eksploderer det og vi får 870 indlagte……nå, men når så påsken er overstået så går vi helt under, Og vi får mindst 870 indlagte…..nå det skete så heller ikke," indleder den populære TV2-vært sit opslag og fortsætter:

"Hmmmm….. jamen når så vi har lavet den stooooore genåbning og lukker de allerfarligste (og socialt truede dyr) på sædvanen ud, altså de unge, 22/4, så kommer der mindst 870 indlagte…. Indlæggelsestal har ligget langt under 200 og ligger pt omkring 140-150. Og der er stort set ingen der dør - jo de ca 150 om dagen, der gør det i gennemsnit året rundt i Danmark," skriver Peter Ingemann, som også får flettet en "vits" ind i sit skriv.

"Måske modellerne skal have en lille optimistpille"

"Hov glemte at sige at julen jo også skulle have fået det til at eksplodere…. Der havde vi jo festet med afstand rundt om juletræet og havde hver vores and med hjemmefra….
Viggo. Der er vits i mit hood der lyder sådan her: (en mand kommer ind til chefen for at diskuterer løn) “Ja, hvis de regner med at få lønforhøjelse Nielsen, så regner de forkert og folk der regner forkert har vi ikke brug for i firmaet, så de er fyret” Viggo, det er satire og du er en dejlig mand. Jeg mener bestemt ikke du skal fyres. Men måske modellerne skal have en lille optimistpille og jolle engang imellem," lyder det, hvorefter han slutter med en direkte opfordring til Mette Frederiksen: 

"Ja, det er frygtelig at være bagklog - jeg undskylder - men det er også slemt at være meget forklog. Det kommer til at betyde dårlig trivsel, økonomi og alt for mange tabte liv på sigt. Ja der var jeg forklog. Undskyld. God dag og kom så med den Johnson&Johnsons. Please Mette."

Den 3. maj skrev Peter Ingemann også på sin Facebook-profil, at han gerne tager imod både vaccinen AstraZeneca og Johnson & Johnson, som begge er taget ud af det danske vaccine-program. 

Hans opdatering med beskeden til Mette, har mandag morgen i skrivende stund, fået 658 likes og 67 kommentarer på blot 27 minutter.

I kommentarfeltet er meningerne delte - og det er ikke alle der er enige med tv-værten.

"De lave smittetal og manglende ‘eksplosion’ skyldes netop tiltagene i restriktionerne," lyder det fra en person, mens en anden er helt enig.

"Der fik du mig sgu til at grine - men du har ret i dine betragtninger - god dag til dig og din optimistjolle," lyder det fra en anden.

Du kan se hele opslaget her:

 

 

 

 

Anbefalet til dig