Peter Ingemann har tidligere været vært på DR-programmerne Hammerslag og Den store bagedyst, i 2013 skiftede han dog til TV 2, hvor han på nuværende tidspunkt er aktuel som vært på programmet Størst. I programmet rejser han ud i verden og oplever de ekstraordinære ting, som eksempelvis krydstogtskibe, restauranter og bygninger. Derudover har Ingemann også titlen som fortatter på sit CV, i 2010 udgav han nemlig selvbiografien Ingemanns land - et familiedrama.
Den populære tv-vært er også hyppigt aktiv på de sociale medier, hvor han deler stort og småt.
Nu er der et nyt opslag at finde på Peter Ingemanns sociale medier og nu kommer han med et opråb, om et helt særligt emne - nemlig coronavaccinen.
Peter Ingemann kommer nemlig nu med en opfordring til, at alle voksne lader sig vaccinere og i den forbindelse viser han et billede af, at han selv er blevet vaccineret.
Vi skal have vores land tilbage
"Kom så venner! Der er masser af ledige vaccinationstider! Vi skal have bugt med den lortepandemi. Samfundet skal åbnes helt…..natteliv, kirker, plejehjem, hoteller, handel, rejsebranche og ikke mindst sygehusene og deres hårdtarbejdende personale skal køre HELT normalt. Vi skal have vores land igen - ja tilbage, ikke flere restriktioner og indlæggelser. Det kræver massevaccination," lyder det fra tv-værten, som fortsætter: "Og her tænker jeg især på os voksne. Synes egentlig ikke børnene skal gå frem i bussen, fordi der er nogen på min alder der ikke vil lade sig vaccinere. Ikke rimeligt. Vi pisser på børnene. Kom så voksne!!! Hermed min største opfordring til at få nålen. Jeg personligt mærkede ingenting….. men for fanden jeg drikker jo også Underberg," lyder det, inden der afsluttes med en ekstra lille tilføjelse.
"PS
Glem konspiratorikere og hattenåle, der tror på vi bliver magnetiske eller at George Soros sidder og fjernbetjener os. Glem frømanden og de andre hooligans, der ville starte en væbnet revolution (han kan i hvert glemme sin gode pension fra forsvaret nu," slutter Peter Ingemann af.
Du kan se hele hans opslag herunder: