Peter Ingemann: Med sprut skal corona fordrives

20/11/2020

Sarah Steenfeldt

Peter Ingemann er især kendt fra TV 2 programmet Størst. I et afsnit besøger han blandt andet verdens største jernmine i Kiruna, i Sverige. Du kan se Størst på TV 2 Play. Foto: Heartland / TV 2
"Med sprut skal corona fordrives".

Mest læste i dag

Sådan lyder overskriften i et nyligt opslag fra Peter Ingemann, på Facebook og Instagram. 

Peter Ingemann har tidligere været vært på DR-programmerne Hammerslag og Den store bagedyst,  i 2013 skiftede han dog til TV 2, hvor han på nuværende tidspunkt er aktuel som vært på programmet Størst. I programmet rejser han ud i verden og oplever de ekstraordinære ting, som eksempelvis krydstogtskibe, restauranter og bygninger. Derudover har Ingemann også titlen som fortatter på sit CV, i 2010 udgav han nemlig selvbiografien Ingemanns land - et familiedrama.

Tv-værtens opslag på de sociale medier, kommer i kølvandet på, at Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenka i foråret udtalte, at corona kunne kureres med en flaske vodka og en tur i sauna. Opslaget er ifølge Peter Ingemann også lavet med et glimt i øjet - og derfor frygter han heller ikke, at det skaber postyr, at han gør lidt grin med situationen. 

Han har postet sig selv iført grønt mundbind og grøn hue med teksten "Underberg"og en grøn sweater med teksten "Fernet Branca". 

Du kan se hele opslaget nederst i artiklen.

"Al godt TV er skabt på bund af UB"


"Så er det fanden-galeme’ jul.....
Ja, ja der er nok nogen der er misundelige derude.

I min branche siger man: (eller jeg gør i hvert fald)
“Al godt TV er skabt på en bund af UB (Underberg, red.). Er det dårligt TV, så kan man være helt sikker på, at der ikke har været UB involveret. 110 procent sikker”
Hov, jamen er det ikke reklame det der? Gu er det så, men jeg får ikke en krone og betaler selv min Fernet B og de alt for små og dyre papiromviklede flasker.... og de er sgu dyre. 10-15 kr stykket, 2 cl - men som salig Jan Fog fra “Liebhaverne” sagde: “Det er dyrt, men dejligt” (tror ikke Jan og vennerne fra Hellerup drak meget UB....de skulle de dog have gjort, så havde vi ikke haft finanskrisen. UB holder benene på jorden)...
Shit, nu frygter jeg konens hjemkomst. Hun hader UB’s design-univers og smagen. Men hvad ved kvinder om det, ja om noget som helst i det hele taget...skål... gud nu tror jeg at jeg flygter i min uniform på værtshus og drikker mig mod til at komme hjem igen.
PS
Tjek lige juletrøjen ud," sådan lyder teksten som følger til billedet. 

Som sagt er tv-værten ikke bange for at havne i en shitstorm på grund af opslaget, det fortæller han til Ekstra Bladet, der har spurgt om ikke han er bange for at folk føler han går over stregen, ved at gøre grin med corona og opfordre folk til at drikke alkohol. Men Peter Ingemanns svar er helt klart.

"Åh hold nu op. Nej, det er jeg ikke bange for. Man skal da have lov til at lave noget med glimt i øjet," svarer han til spørgsmålet. 

Han fortæller at han er vokset op med Underberg siden han var 14 år gammel, og at det er en af hans favoritter - faktisk kan han ikke lide snaps, der for er det Underberg som er på bordet, når der holdes julefrokost.

Det virker dog heller ikke til, at der er mange som er blevet forargede over tv-værtens opslag - tværtimod. 

"Kæft du er sjov Hr. Ingemann. Fantastisk med et godt grin i disse tider," skriver en til opslaget.

Faktisk går en stor del af kommentarerne på, hvor mon han har skaffet Underberg-mundbind og Fernet-Branca-sweather. 

"Jeg SKAL simpelthen vide hvorfra du har skaffet det Underberg mundbind," skriver en anden til opslaget. 

Herunder kan du se hele Peter Ingemanns opslag.

 

 

Anbefalet til dig