I disse dage er en vild auktion i gang hos den populære tv-vært.
I forbindelse med hans seneste program på knallert - Ingemann, Fyn og Lolland-Falster, har tv-værten været forbi den lille by Snave, i Assens Kommune. De fleste husker sikkert Polle, der for år tilbage startede hele "Polle fra Snave"-universet, hvilket skabte en stor interesse i byskilte fra Snave, som resulterede i en del stjålne skilte.
Nu har Peter Ingemanns program ribbet lidt op i interessen og efter at programmet hvor han besøger snave, har rullet over skærmen, er der igen blevet stjålet en del byskilte. Faktisk til den nette sum af 7.500 kroner.
I programmet snakkede Peter Ingemann nemlig om hele Polle-situationen for år tilbage, og den store interesse for byskiltene.
Derfor har han nu sendt en undskyldning til Assens Kommune - og som et plaster på såret har han startet en auktion på sin gule knallerthjelm.
De første 7.500 kroner går derfor til Assens Kommune og borgerne heri, da det svarer til udgiften af 5 stjålne Snave-byskilte. Alt over 7.500 kroner går til Blå Kors - da Peter Ingemann synes de gør et fantastisk stykke arbejde og desuden mener det kun er rimeligt, med alt det han selv taler om øl og sprit.
Nu er der altså status på aktionen, som stryger afsted - og det har blæst Peter Ingemann helt bagover.
I morgen går det løs
"HOLD DA KÆFT! - status på auktionen (Hvis du undrer dig - så læs mine tidligere opslag) Må jeg starte med at sige tusind tak for interessen for min gamle gule hjelm. Det er jo helt vildt. Det vælter ind med bud og kommentarer og højeste bud er lige nu: 17.000 kr! Tænker faktisk, at til den pris vil jeg sprøjte lidt af min parfume (Chanel Allure ned i hjelmen - ligesom i Ludvig den 16’s svedige parykker)," skriver han på sin Facebook-profil og tilføjer at der i morgen sker noget meget vigtigt.
"VIGTIGT!
I morgen bliver budgivningen offentlig inde på min FB i kommentarfeltet. Så vær klar!
Pengene kommer til at gå til noget rigtig godt. Den ene halvdel går til Blå Kors (som jeg har et blødt punkt overfor) og den anden halvdel skulle være gået til Assens kommune. Kommunen har dog valgt at pengene må gå direkte til Snave, som jo har genen af skiltetyverierne - og her har jeg valgt at det er “SNAVEFESTEN” der får pengene. En byfest der støtter sammenholdet og idrætten i den lille by. SNAVEFESTEN - Det er dog det vildeste og fedeste navn - Tag den “Smuk Fest”"
"Nå, men endnu engang tak og så BYD til - inde på min Facebook i morgen fra kl 12. Jeg laver et særskilt “Budrunde” opslag. Og det bliver kun på Facebook man kan byde!
Rigtig god dag og tak.
Og lad så de skilte være gutter! (For piger gør sgu ikke sådan noget) vi betaler rigeligt med skat i forvejen," lyder det fra ham.
Så vil du gerne være ejer af Peter Ingemanns gule knallerthjelm, så skal du efterhånden snart finde den store tegnebog frem.
Herunder kan du se hele Peter Ingemanns opslag: