I øjeblikket er den populære tv-vært, der blandt andet er kendt fra programmer som blandt andet Hammerslag og Størst, aktuel i et nyt program.
I programmet "To ens - ned Ingemann", gætter han nemlig boligpriser sammen med sine to ejendomsmæglervenner, Anders Gerner Frost og Claus Dreyer.
Det er også vennerne i programmet han nu hylder, i et opslag på sine sociale medier.
"SELVIRONI - den vigtigste menneskelige egenskab," indleder Peter Ingemann sit opslag.
"Kan man ikke grine af sig selv, så kan man heller ikke være et godt menneske i alle mulige andre sammenhænge. Jeg elsker dig @andersgfrost Du er et forbillede i en tid hvor alt skal være perfekt og poleret og hvor fotos bliver photoshoppet’ og filtreret til en uskøn perfekt uvirkelighed.
Du er simpelthen en dejlig mand!," lyder det fra Peter Ingemann, hvorefter han fortsætter: "Ingen af os tre idioter i programmet “To Ens - med Ingemann” kommer nogensinde på forsiden af Euroman eller vinder VM i korrekthed, men det er sgu også fuldstændig ligegyldigt. Vi er heller ikke på skærmen pga vores udseende…. Vi har alle vores ting, som vi gerne vil af med - Anders ligeså - men vi bliver også nød til at omfavne og elske forskelligheder og fejl. Jeg har selv tidligere delt historier om det ydmygende i en hæmoride-operation (6 af de store skulle væk) hvor operationsholdet lige inden narkosen virkede sagde: “Fede programmer du laver”….hahahaha…. Så vågner man op og tænker, hmmmm hvor mange selfies er der blevet taget sammen med min røv, mens kirurgen og sygeplejerskerne råber: “DET HER ER STØRST”….. Det gjorde de selvfølgelig ikke!!!,"De tre venner har det særdeles morsomt, når de dyster mod hinanden i programmet "To ens - med Ingemann". Foto: Bermuda/ TV 2
"Psyko-tisser" under program
Peter Ingemann fortæller også i opslaget, at han ofte selv bliver drillet med sin OCD - men at han også selv griner højlydt af den. Hvorefter han lister en række eksempler på hvordan det kommer udtryk op. Herefter stikker han til vennen Klaus, der tilsyneladende er mere fejlfri - udover at han "psyko-tisser". "Claus har jo heldigvis INGEN fejl og har ALDRIG røget. Så ham kan vi ikke more os med…. Nå jo du psyko-tisser (fem gange i timen når du skal gætte priser)….du har også en fantastisk selvironi min ven. Det var faktisk det jeg elskede ved jer, fra første gang jeg så jer. I tager ikke livet eller besværlighederne så tungt, og dermed er I faktisk meget seriøse omkring det. Tak for jer," lyder det.
Herefter slutter han af med at undskylde det lange skriv, der egentlig bare skulle have været reklame for det kommende program i morgen - men som i stedet endte med at blive en kærlighedserklæring.
Du kan se "To Ens - med Ingemann" i morgen kl. 20.25 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.
Du kan se hele Peter Ingemanns opslag herunder: