Peter Madsens 19-årige veninde bliver kontaktet af Peter Lundin, som erklærer sin kærlighed

27/08/2020

Julie Møller

Cammilla Kürstein er kun 19 år, men har både været i kontakt med Peter Madsen og Peter Lundin. Foto: Discovery Networks Danmark
Peter Lundin erklærer sin kærlighed til 19-årige Cammilla Kürstein.

Mest læste i dag

 

Hvis du tror, at tremmer og fængselsmure står i vejen for, at drabsdømte livstidsfanger kan komme i kontakt med piger og kvinder udenfor fængslets mure, så skal du tro om igen.

Der er nemlig set mange eksempler på de relationer, der opstår til trods for absurde omstændigheder. 

I Dplay programmet ’Forelsket i en morder’ fortæller 19-årige Cammilla Kürstein om, hvordan hun igennem breve og telefonsamtaler har fået opbygget et tæt forhold til Peter Madsen. 

De begyndte at skrive sammen, da hun kun var 17 år, og igennem to år har de opbygget en relation. Men i programmet kan seerne opleve, hvordan det ikke kun er denne Peter, der viser interesse for den unge kvinde.

Cammilla bliver ringet op af Peter Lundin

I klippet, som du kan se øverst i artiklen, erklærer den drabsdømte Peter Lundin sin kærlighed til Cammilla Kürstein. 

Derudover vil han også godt låne 200 kroner af, som hun kan sende via MobilePay. Det får hun sagt nej til, da hun ikke har råd til det. 

Peter Lundin fortæller, at han synes, at hun er ‘rigtig sød og rigtig sej’, og hun må endelig sige til, hvis hun har brug for noget.

Cammilla Kürstein forstår ikke, hvordan han er kommet i besiddelse af hendes nummer, da hun ikke selv har givet sin nummer til Peter Lundin.

Hun ‘orker ham ikke’, og det lykkes hende at komme i kontakt med fængselspersonalet, som lover at sætte en stopper for opkaldene.

Hvem har oplyst nummeret?

Det skal vise sig at være en ansat i Kriminalforsorgen, der ulovligt og mod betaling har videreformidlet kontakt mellem drabsmanden Peter Lundin og kvinder udenfor fængslet. 

Det afslører programmet, hvilket har ført til en politianmeldelse i Kriminalforsorgen.

Pil Gundelach Brandstrup, der er programdirektør hos Discovery Networks Danmark, forstår ikke, hvorfor det danske fængselssystem giver mulighed for, at relationer som disse kan opstå. 

“I ’Forelsket i en morder’ afslører og dokumenteres det, at der er fri adgang for kommunikation mellem mindreårige og helt unge kvinder til farlige livstidsfanger i lukkede fængsler," siger hun og fortsætter:

"Det er ikke alene åbenlyst problematisk for de unge kvinder, der er lette ofre for manipulerende drabsmænd, men også i offentlighedens interesse at vi får belyst det her problem, og hvorfor vi tilsyneladende har et fængselssystem, hvor denne slags relationer kan opstå.”

 Programmet 'Forelsket i en morder' kan ses på Kanal 5 og Dplay. 

 

Anbefalet til dig