Peter Madsens kone: De pressede ham til at flygte

07/11/2020

Mathias Busekist

Peter Madsens kone sætter nu ord på sin mands flugtforsøg fra Herstedvester.

Mest læste i dag

Jenny Curpen, som er gift med Peter Madsen, der er drabsdømt for mordet på Kim Wall, mener at hans flugtforsøg skal forklares med den dybeste desperation.

Det skriver hun i et opslag på Facebook. 

Det skriver SE og HØR. 

"Det kan godt være, at dette er en smule skuffende for den nysgerrige offentlighed, men jeg er nødt til at sige det. Det var ikke en flugt, men derimod en handling af ultimativ fortvivlelse. Det var et selvmord," skriver Jenny på Facebook.

Skylden ligger hos systemet

Hun skriver videre i sit indlæg på Facebook, at Peter Madsen på sin vis blev presset til at flygte. Hun mener, at det skyldes det danske system og menneskerne, der arbejdet i det. 

"Hvorfor? Hvorfor gjorde han det? Hvordan og hvorfor en yderst intelligent voksen, gift, ikke agressiv, beskeden, eksemplarisk indsat, uden problemer med disciplancen, kunne finde på at gøre noget så radiaklt og irrationelt? Svaret er latterligt simpelt. Systemet skaber, udvikler og støtter kriminelle ud fra ikke-kriminelle, uden kriminel baggrund eller kriminelle intentioner," skriver hun.

Gentagelse af tragedien

Det lykkedes Peter Madsen at true sig til fem minutters frihed. Det var noget, som han kort forinden havde fået at vide, aldrig ville kunne lade sig gøre. 

Noget, der sendte ham i dyb modløshed, og som var dråben, der fyldte bægeret, skriver hun.

"Han gentog igen og igen, at intet gav mening længere. Da han endelig fortalte mig det, vidste jeg godt, vi stod på grænsen til ulykken."

Hun sammenligner forholdende i fængslet med hændelserne op til drabet på Kim Wall. 

Hun skriver slutteligt, at hun hverken har set eller hørt fra Peter Madsen siden flugtforsøget. 

Anbefalet til dig