Peter Schmeichel: Alt gik galt, da jeg kørte hende ned

05/10/2021

Nicolai Busekist

Foto: PR
Den danske fodboldlegende Peter Schmeichel har åbnet op om en forfærdelig episode, hvor han ved et uheld kørte sin egen hund over

Mest læste i dag

Sommeren 2000 er næppe den bedste sommer, Peter Schmeichel har at tænkte tilbage på. Det var nemlig en sommer, hvor alt, der kunne gå galt, endte med at gå galt. Det skriver SE og HØR.

Den danske målmand havde forventet, at det ville blive en god sommer, men sådan blev det ikke. Det startede ellers godt, for han havde aftale med sin tidligere manager, at han skulle vende tilbage til Manchester United. Derudover var han også på vej til EM med det danske landshold.

Men sådan skulle det ikke gå, fortæller han i sin nye bog "One", der udkommer i dag.

Desværre gik det ikke, som han havde håbet, fortæller han i sin nye bog 'One'. Dagen efter sidste kamp i sæsonen, besøgte målmanden sin daværende klub, Sporting, for at sige op.

Efter at have sagt op, tog han kontakt til Manchester United, men pludselig ændrede situationen sig. I mellemtiden havde den engelske klub nemlig fundet en anden løsning. Derfor stod Peter Schmeichel lige pludselig uden et job.

Selvom det ikke er rart at stå uden job, var det dog ikke dét, der bekymrede ham mest. Derimod var det, at han skulle fortælle sine børn, at de alligevel ikke skulle tilbage til Manchester, hvilket de have glædet sig til. Det fortæller han i sin bog.

På turen hjem grublede den danske målmand over, hvordan han skulle forklare sine børn, at de alligevel ikke skulle til Manchester. Situationen var slem nok i forvejen, men den blev hurtigt værre. For på vej ind i garagen, løb familiens hund ind under bilen.

"Den lavede en forfærdelig lyd. Jowwwwwwwwww. En masse ubehagelige følelser og tanker kværnede rundt i mig," skriver den 57-årige Schmeichel i bogen 'One'.

"Det var en sjov og kærlig lille hund, en blanding af utallige racer. Vi kaldte den cirkushunden. Vi havde hentet den på en gård, og den kunne springe næsten to meter op i luften, altid glad og fuld af energi," fortæller Schmeichel.

Han måtte få din daværende kone, Bente, og børnene Kasper og Cecilie, der dengang var var hhv. 13 og 10 år gamle, til at køre hunden på dyrehospitalet, da han var nødt til at sætte sig på et fly til København, fordi han skulle til landsholdssamling.

Dagen efter blev han ringet op af familien, der fortalte ham, at hunden var afgået ved døden som følge af de kvæstelser, den pådrog sig, da den blev kørt over.

Anbefalet til dig