Pilot afslører rystende sandhed i viral video: Så tæt flyver fly på hinanden

Nyheder
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Der er ikke mange, der er klar over, hvor tæt fly egentlig flyver på hinanden.

Lige nu læser andre også

Mens det for mange er en leg, at slå røven i sædet og blot få overstået flyturen, så har en lang række mennesker det på en helt anden måde.

Og dem der i forvejen har det en anelse stramt med at flyve, bliver nok endnu mere skræmte, hvis de kigger forbi TikTok-profilen @flyhigh738, hvor en pilot stod bag.

I en tid, hvor flyrejser er blevet hverdag for mange, har en pilot valgt at udfordre vores opfattelse af sikkerhed i luften:

"Når du rejser med fly og tror, at himlen er så stor, at du er alene deroppe," siger piloten i videoen.

Men han lægger ikke skjul på, at virkeligheden er en ganske anden.

Videoen, der er blevet delt på TikTok, viser en udsigt fra cockpittet, hvor en anden flyvemaskine kommer faretruende tæt på:

"Men du flyver faktisk næsten altid så tæt på andre fly", fortsætter piloten i videoen. Dette skyldes, at fly ofte følger standard luftveje, 'lidt som motorveje på himlen', forklarer han.

Afstanden mellem de to fly er kun 300 meter. Det skriver The Mirror.

Reaktionerne på videoen har været blandede, for at sige det mildt:

"Det er skørt, hvordan vi betror vores liv til mennesker, vi aldrig har mødt, og maskiner, vi ikke ved, om de er blevet vedligeholdt", skriver en bruger i kommentarfeltet, mens en anden tilføjer:

"Oplysninger, jeg ikke havde brug for at vide. Skræmmende og imponerende".

Denne afsløring rejser spørgsmål om, hvorvidt vi som passagerer virkelig forstår de risici, der er forbundet med flyrejser, og om vi er villige til at acceptere dem for bekvemmelighedens skyld.

Så næste gang du sætter dig i et flysæde, kan det være værd at overveje, hvor meget du egentlig ved om, hvad der foregår i cockpittet.

Anbefalet til dig