“Vi har ej yderligere pt.”
Lige nu læser andre
En udrykningstræning endte mandag middag fatalt, da to patruljevogne kolliderede på Kystholmen i Hvidovre.
Ifølge Presse-fotos.dk var det politiskoleelever, der sad bag rattet, da køretøjerne stødte sammen med stor kraft.
Kort efter uheldet ankom redningsmandskab og ambulance.
“De kører mod Rigshospitalet med fuld eskorte herudefra,” lyder meldingen fra Presse-Fotos.dk.
Københavns Vestegns Politi bekræfter hændelsen på X, hvor de skriver:
Læs også
“Vi er i øjeblikket til stede på Kysthomen, Hvidovre i forbindelse med et færdselsuheld mellem 2 civile patruljevogne. De involverede parter tilses af ambulance på stedet. Vi har ej yderligere pt.”
Politiet træner jævnligt udrykningskørsel i området, og alt peger på, at ulykken skete i forbindelse med en sådan øvelse.
Kort efter ulykken blev trafikanter på E47 advaret om at gøre plads til udrykningskøretøjer på strækningen fra Avedøre mod Vibenshus Runddel.
Der er tale om betydelige materielle skader, men hvor hårdt personerne i de to biler er ramt, er endnu uvist.
Ambulancefolk arbejdede intenst på stedet, mens de skadede blev kørt væk under politieskorte.

