Der er tirsdag middag sket et alvorlig færdselsuheld på Ledreborg Alle i Roskilde.
Det oplyser Ekstra Bladet.
"Vi er blevet alarmeret om et færdselsuheld som følge af mistet kontrol i glat føre klokken 12.50, hvor en personbil med to voksne og to børn har ramt et træ ude på Ledreborg Allé, fortæller Thomas Kristensen, kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet, som fortsætter:
"Det ene barn ser ud til at være relativt alvorligt kvæstet, mens tilstanden hos de tre andre for nuværende er uvist."
Der er dog ingen af de tilskadekomne, der er kommet på hospitalet.
Opdateret
Politiet er fortsat på stedet.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i et opslag på Twitter, hvor de skriver følgende:
"Ledreborg Alle er nu åben igen. Der er fortsat politi på stedet, der fortager de sidste undersøgelser omkring uheldet. Kør forsigtigt og pas på hinanden."