Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er tirsdag rykket ud til handelsskolen ZBC i Næstved, skriver Ekstra Bladet.
Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om årsagen til, at politiet er til stede på skolen. Ligeledes oplyser de heller ikke om årsagen bag anmeldelsen, der har ført til politiets tilstedeværelse på handelsskolen.
Ifølge Ekstra Bladet har mediet modtaget flere billeder fra stedet - blandt andet er der blevet spottet betjente med maskinpistoler.
ZBC’s uddannelsesdirektør Glenny Hansen, der selv er til stede på skolen, bekræfter politiets tilstedeværelse på grunden.
- Jeg kan ikke komme ind på, hvad det drejer sig om, men politiet er i gang med at efterforske en hændelse. De har styr på situationen, og vi samarbejder tæt med politiet, fortæller Glenny Hansen til Ekstra Bladet.
Han uddyber samtidig, at eleverne er blevet orienteret om, at politiet er til stede på skolen, og at eleverne kan være trygge.
Opdateres…