Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev tilkaldt nytårsaftensdag grundet en udsædvanlig form for hærværk i Horslunde ved det nordvestlige Lolland.
En rasende 76-årig mand smadrede naboens rude i arrigskab, da det ikke lykkedes ham at tilberede sin flæskesteg færdig.
Det kan man læse i politiets døgnrapport.
Strømmen var gået hos den 76-årige mand, og det resulterede i et raserianfald.
Da det ikke var muligt at færdiggøre flæskestegen, valgte den ældre herre i stedet at bruge grisekødet som våben.
Først kastede han en sten gennem naboens rude, og dernæst tyrede han flæskestegen samme vej.
Klokken 14:08 kom politiet i kontakt med den rasende mand.
Her blev han sigtet for hærværk.
Om manden gik sulten i seng beretter døgnrapporten desværre ikke om.