Politiet advarer danskerne i det gode vejr

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Politiet udsender igen en advarsel til danskerne, da flere er begyndt at samles tæt ved de danske ishuse.

Lige nu læser andre også

Selvom der var faldet sne flere steder i landet her til morgen, så har det længe været rigtig godt vejr, hvor solen har skinnet og himlen har været blå.

Det betyder også, at folk i den grad har lyst til at forlade deres hjem, og de har fået endnu en grund, da ishusene rundt omkring i landet åbner dørene op for de isglade danskere.

Åbningen af ishusene er dog noget, der har skabt shitstorm på internettet, hvor blandt andet Vaffelhuset i Kerteminde røg ud i problemer med danskerne på de sociale medier, da de annoncerede deres åbning.

Folk var nemlig ikke tilfredse med, at ishuset ville åbne op for forretning, når danskerne opfordres til at blive hjemme i deres egne hjem.

På Twitter advarer politiet også de isglade danskere, der har lyst til at lægge vejen forbi et ishus i løbet af foråret. Det handler nemlig stadig om at holde afstand, også når softicen eller den klassiske gammeldags skal nydes.

“Vi forstår godt at I savner hinanden og at det gode vejr indbyder til hygge. Men det er vigtigt i den nuværende situation, at I overholder retningslinjerne: Hold afstand til hinanden og ingen forsamlinger over 10 personer. Heller ikke udendørs og heller ikke ved ishusene,” lydet det fra Østjyllands Politi på Twitter.

Får jævnligt henvendelser

Politiet fortæller til TV2 Østjylland, at de i løbet af de seneste par dage har fået flere henvendelser fra folk, der mener, at der var for mange ude ved det lokale ishus.

Derfor patruljere politiet også i disse områder, for at fortælle folk, at de skal trække lidt væk, så de ikke står for tæt på hinanden.

Østjyllands Politi har dog ikke haft bødeblokken fremme endnu, da de fortæller, at folk er gode til at lytte, når politiet kommer med anvisninger.

Opfordringen fra politiet lyder derfor på, at hvis du har tænkt dig at nyde en god is fra et ishus i denne coronatid, så hold afstand. Både i køen, men også når du har købt din is.

 

Anbefalet til dig