Politiet advarer fartglade danskere: Her laver vi omfattende fartkontrol

Nyheder
Foto: Sikker Trafik
Foto: Sikker Trafik
Politiet opfordrer til, at danskerne letter foden fra speederen, hvis de vil undgå en bøde eller et klip i kørekortet.

Lige nu læser andre også

Politiet kommer nu danskerne i forkøbet, da de torsdag morgen informerer om, at de vil være særligt på vagt over for fartsyndere.

Advarslen kommer i kølvandet på et såkaldt ‘trafikdøgn’, hvor der i 24 timer vil være otte mand, der bemander ATK-vognene, der måler hastigheden på de forbipasserende biler.

Det er de kritiske strækninger, der er i fokus under ‘trafikdøgnet’, og et af stederne er en specifik strækning på Helsingørmotorvejen.

Strækningen er fra Gentofte til Fredensborg, og den er i politiets søgelys, da der på netop denne strækning har været flere uheld samt mange forbipasserende:

“Fordi der kommer mange mennesker forbi, og det er et sted, hvor vi ser mange ulykker i politikredsen”, udtaler Kristoffer Birch, politikommissær i færdselsafdelingen ved Nordsjællands Politi, til TV 2 Kosmopol.

‘Trafikdøgnet’ bliver afholdt af Nordsjællands Politi for fjerde år i streg. Sidste år, i 2022, kørte ca. 29.000 biler forbi ATK-vognene, og her fik omtrent 600 af dem en bøde, hvor 44 sikrede sig et klip i kørekortet.

Men det er ikke kun farten, der kan sikre bilisterne en straf:

“Vi har fokus på hastighed, men det vil også være muligt at få bøder for andre forseelser”, udtaler Kristoffer Birch.

I et opslag på Twitter, hvor Nordsjællands Politi deler et billede af en af ATK-vognene, opfordrer de folk til at køre forsigtigt.

Du kan se opslaget herunder:

Anbefalet til dig