Det er mandag morgen- hverdag igen, og mange danskere har travlt med at komme på arbejde.
Dog er der noget af en forhindring her til morgen.
En jernbanebom sidder fast, og er derfor konstant nede, hvilket skaber store trafikale udfordringer.
"Jernbanebommen på Sønderborg Landevej mellem Gråsten og Adsbøl har sat sig fast og er lige nu konstant nede," skriver Sydjyllands Politi på Twitter.
Mange travle bilister fristes derfor til at passere alligevel, men det er altså en rigtig dårlig idé.
"Nogle bilister passere til trods, hvilket kraftigt frarådes og kan koste både et klip og en bøde. Bane Danmarks teknikkere er hastigt på vej. /Vagtchefen," står der ydermere i tweetet.
I følge politiet er der altså teknikkere på vej til stedet, så selv om morgenmødet kl.09 nærmer sig, så bør alle bilister følge politiets opfordring.