Politiet advarer: Pas på spejle i solen

Af: Thea Andersen

|

05/08/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet advarer nu om glas og spejle i solen.

Lige nu læser andre også

Torsdag kunne TV ØST berette, at en lejlighed på Axeltorv i Nakskov brød i brand onsdag omkring klokken 14.00.

Branden var efter sigende opstået ved at solen havde skinnet på et spejl, der lå i vindueskarmen.

Nu advarer politiet mod at lade blandet andet spejle ligge, hvor solen kan skinne.

"Det er jo ikke noget man normalt tænker over, men specielt lige for tiden, hvor der er ekstra varmt, og hvor solen har særlig styrke, er det en god ide ikke at lade fx spejle, forstørrelsesglas eller briller med styrke ligge, hvor solen kan skinne," skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et uddrag fra onsdagens døgnrapport.

Det var brandinspektør Henrik Brøndbjerg Christensen, der havde ansvaret for slukningsarbejdet, og ifølge TV ØST har han aldrig set en brand som denne i en lejlighed.

"Det var en lille kurv af plastik, og politiets undersøgelser viser, at et spejl i vindueskarmen har kunnet skinne på kurven, der til sidst er brudt i brand," siger brandinspektøren til TV2 ØST, som fortsætter:

"[...] Og selvom det ikke endte med et stort bål her, så er det altså alvorligt nok. Hele lejligheden var fyldt med røg."

Danskerne opfordres derfor til, at passe på glas og spejle i solen, da det her kan ske - og også mere alvorlige ting.

Ingen kom heldigvis noget til, skriver politiet.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig