Nyheder24.dk
Forside Nyheder Politiet advarer: Sådan skal du forholde dig ved snedækkede trafikskilte

Politiet advarer: Sådan skal du forholde dig ved snedækkede trafikskilte

Snow-covered,Roads,And,Pavements.,Road,Sign,Covered,With,Snow.,Winter
Shutterstock

I farten er det umuligt at læse skiltenes advarsler og hastighedsbegrænsning

Lige nu læser andre

Mange danskere har nydt godt af sneen og fik et dejligt boost til julestemningen, men for trafikanter fulgte der en række praktiske udfordringer med. Et af dem handlede om vejskiltene. For når vejskilte forsvinder bag et lag sne, kan man ikke bare lade blikket glide forbi og gøre, som man plejer.

Mandag morgen oplevede flere trafikanter, at færdselstavler var så tildækkede, at tal og symboler ikke kunne læses. Og det rejser et vigtigt punkt for enhver bag rattet: Hvad gælder, når skiltet ikke kan aflæses?

Sydøstjyllands Politi gør det klart til TV Syd, at der ikke opstår et tomrum i reglerne.

“I de tilfælde, hvor færdselstavler er dækket af sne og dermed ulæselige, bør trafikanter udvise særlig agtpågivenhed,” lyder svaret. Med andre ord: Når skiltet er væk for øjet, skal opmærksomheden op.

De generelle fartgrænser gælder stadig

Selv om hastighedsskiltet er skjult, er grænserne ikke annulleret. Man skal i stedet køre efter de overordnede regler og tilpasse hastigheden til forholdene. Det betyder som udgangspunkt 50 km/t i byområder, 80 km/t uden for tæt bebyggelse og 130 km/t på motorvej. Men sne og nedsat sigt kan kræve, at man ligger lavere end det.

Læs også

Hvem har ansvaret, hvis noget går galt?

Det korte svar er: Man har stadig et ansvar som trafikant. Politiet understreger, at en eventuel straf afhænger af en konkret vurdering. Hvis man burde have forstået, at der var særlige regler på stedet – eller hvis hastigheden åbenlyst ikke passede til vejret – kan man stadig blive holdt ansvarlig, selv om skiltet var dækket.

Konklusionen er enkel: Sne på skiltet er ikke en fribillet. Man skal køre efter grundreglerne, være ekstra vågen og lade vejret bestemme tempoet.

Ads by MGDK