Pigen er fundet i live.
Lige nu læser andre
Politiet har i forbindelse med sagen om den 13-årige pige anholdt en 32-årig mand. Og nu er der igen kommet nyt.
Grundlovsforhøret, hvor han fremstilles i forbindelse med pigens forsvinden, har allerede fået dato.
Det vil finde sted mandag – men det er endnu uklart, hvad tid, det sker.
“Nærmere tid og sted bliver meldt ud senere,” skriver politiet på Twittter.
Læs også
Politiet anholdte manden søndag ved 15-tiden i forbindelse med sagen om den 13-årige, som lørdag forsvandt, efter at have afsluttet sin avisrute.
Politiet har ikke bekræftet, hvilken adresse, anholdelsen fandt sted. Her blev pigen dog fundet i live samt ved bevidsthed.
“Vi kunne i dag gå ind på en adresse, hvor vi fandt hende i live, og anholdt en 32-årig mand,” siger Rune Dahl Nilsson, vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiinspektør ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi tilføjer dog hertil, at der er foretaget flere anholdelser i sagen.
Antallet kommer han dog ikke nærmere.
Derudover ønsker han ikke at kommentere, hvad der er sket med pigen.
“Vi kan glæde os over, at hun er fundet i live, men vi skal ikke bagatellisere det, hun har måttet være udsat for,” siger politiinspektør Kim Kliver på pressemødet.
Og om de personer bliver fremstillet i grundlovsforhør, vil han heller ikke oplyse.