Politiet bekræfter: Minister anmeldt for voldtægt

19/10/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Syd- og Sønderjyllands Politi har bekræftet at det er korrekt, at ministeren er anmeldt for voldtægt af en 15-årig pige.

Mest læste i dag

Den efterhånden meget omtalte sag, som nu faktisk er 12 år gammel, lader ikke til at ville slippe taget. Politiet har i dag bekræftet overfor B.T. at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er blevet anmeldt for voldtægt af den dengang 15-årige pige, som han havde samleje med under en ungdomsfest, som blev afholdt i forbindelse med et seminar på Esbjerg Højskole. Hændelsen fandt sted i påsken 2008, men trækker altså stadig sine spor i dag. 

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter at Jeppe Kofod er blevet anmeldt for overtrædelse af straffelovens paragraf 216, som er voldtægt - samt straffelovens paragraf 223. Den sidste paragraf er også kaldet "skolelærer paragraffen", som handler om, at den seksuelle lavalder bliver hævet fra 15 til 18 år, når der er tale om et offer der har samleje med en person, der er betroet til undervisning, opdragelse eller lignende af offeret. 

Kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel bekræfter overfor B.T. at flere borgere har anmeldt ministeren for voldtægt af den dengang kun 15-årige pige. 

Sagen er ikke juridisk forældet

Hun var medlem af Socialdemokratiets ungdomsparti DSU, hvor hun også deltog i seminaret. De to - Jeppe Kofod og pigen - havde kendskab til hinanden forud for episoden. Hun havde nemlig forinden været i erhvervspraktik hos Socialedemokratiet på Christiansborg, hvor den dengang 34-årige Jeppe Kofod fungerede som udenrigsordfører og folketingsmedlem. 

De to havde samleje på Jeppe Kofods værelse på højskolen.

Jeppe Kofod har siden stået frem og undskyldt sin handling og mangel på dømmekraft, da sagen blev offentligt kendt. Han blev desuden frataget sine ordførerskaber i en periode på fem måneder Folketinget som konsekvens af sine handlinger

Han har dog undskyldt mere end én gang, hvor den seneste offentlige undskyldninger var for omkring en måned siden.

Syd- og Sønderjyllands Politi skal efter de indgivne politianmeldelser mod Jeppe Kofod de seneste uger nu til at vurdere materialet juridisk, oplyser kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel. På trods af at sagen er 12 år gammel, er den ikke juridisk forældet - forældelsesfristen er nemlig ophævet, når der er tale om seksuelleovergreb på personer under 18 år. Derfor har politiet heller ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

 

Anbefalet til dig